Pige som liger på en seng og holder sig på maven - Libresse

At spekulere og tvivle på sig selv hører (desværre) til puberteten. Hvis man begynder at tvivle på sig selv, kan man få lav selvværd og miste selvrespekt. Men hvad er selvværd? Og hvordan kan man forbedre det?

Stort set alle føler sig lidt uduelige i puberteten. Det hører med, at man ikke tror på, at man duer til noget og føler sig ret usikker. Selvværd eller selvagtelse og selvtillid er forskellige begreber, som begge handler om dine følelser for dig selv og hvad du tror, du kan. Når hjernen i puberteten går i gang med renoveringsprocessen og bygger om, kan det være svært at finde ud af, hvem man er, hvad man er god til, og hvordan man skal opføre sig. Og man begynder måske at dømme sig selv. Meget.

Hvad er selvværd?

Man kan sige, at selvværd handler om, hvordan man ser sig selv, og hvad man er værd. Har man højt selvværd, synes man, at man duer på trods af, at man måske fejler og dummer sig. Det er lidt som om, at du har en indre følelse af at være accepteret – præcis som du er! Selvtillid hænger til forskel fra selvværd sammen med det, man gør og præsterer.

Lavt selvværd

Hvis man har lavt selvværd, fokuserer man ofte på, hvor ussel og dårlig man er. Man bliver lettere misundelig på andre og ekstra følsom over for kritik og modgang. Det kan let ske, at man sidder fast i en nedadgående spiral, hvor man begynder at tolke ting negativt og dermed får bekræftet, at man ikke duer. Ofte har man også sværere ved at turde prøve nye ting, da man er bekymret for, om man fejler. Det er suuuuuuper vigtigt at huske, at selvværd ikke kan ses udenpå – uanset hvor smuk, smart og populær en person er, kan vedkommende stadig have lavt selvværd.

Oprørt ung pige i rød strikket trøje - Libresse

Hvordan får man bedre selvværd?

Har man et grundlæggende stabilt selvværd (hvilket man kan få fra barnsben gennem kærlighed, omtanke, respekt, frihed og tillid til sine omgivelser) er det lettere at komme igennem de perioder, hvor man føler sig usikker. (For tro os, INGEN føler sig på toppen hele livet! Selvværdet falder med jævne mellemrum – både under og efter puberteten). Når du foretager dig ting, du har det godt med, møder respekt og omtanke og prøver nye ting – selvom det føles skræmmende – styrker du dit selvværd. En anden øvelse er at elske sig selv. Det er virkelig ikke nemt, når ens lave selvværd presser sig på. Det er let at dømme sig selv hårdt, meget hårdere end vi ville dømme en god ven. Forsøg at se dig selv som en ven, som en du holder af, der fortjener opmuntring og respekt! Når stemmen i hovedet siger: ”Jeg er ikke god nok!” skal du spørge dig selv, om du ville sige – eller endda tænke – det om en, du elsker …

Hvordan ser jeg egentlig ud?

I puberteten vokser kroppen ude af takt. Den kommer helt enkelt til at se lidt vind og skæv ud indimellem. Det tager tid at vænne sig til sig selv, og det er ret normalt, at man ikke kan lide det, man ser i spejlet. Det er også umuligt ikke at kigge på, hvordan alle andre er, perfekte, smukke og smarte, og tænke at man umuligt kan måle sig med dem.

Men ved du hvad?! Det kan du – de kigger på dig og føler det samme. Du kan måske ikke se det, men sådan er det. At sammenligne sig med andre har nemlig altid været menneskets måde at lære på, både om hinanden, om verden generelt, men især om os selv. Hver gang du er frustreret over, at kroppen ikke ser ud, som du ønsker, eller ikke vil, som du vil, skal du huske, at den gør det så godt, den kan! DIN krop er helt perfekt, som den er. Den er et mesterværk in the making, og den kæmper med at få alt på plads, så du kan bruge den og nyde godt af den resten af livet. Giv den kærlighed, og prøv at behandle den som din bedste ven.

Se mere