En glad piges ansigt - Libresse

Hvad er selvbillede, og hvilken betydning har et godt eller dårligt selvbillede?

Selvbilledet er lidt som en sammenfatning af hvem, du mener, du er, og det påvirkes af MANGE ting; blandt andet opvækst, interesser, værdier, temperament og uddannelse. Det er normalt, at man som teenager begynder at tænke mere på sig selv – det har at gøre med den store omkobling, som hjernen går igennem i puberteten – hvem og hvordan, man er, og måske også hvorfor man er, som man er, er spørgsmål, der dukker op og hænger sammen med selvbilledet.

Hvad er selvbillede?

Det er let at blande selvbillede sammen med selvværd, som handler om at have en indre følelse af at være accepteret, og selvtillid, som handler om præstation, og hvad man tror, man kan klare. Og det er ikke så underligt. De minder jo en del om hinanden, og de påvirker også hinanden. Men selvbilledet er i korte træk dit syn på dig selv, og det påvirker, hvordan du taler, hvad du siger, og hvordan du lytter. Det handler også om, hvordan du tror, andre opfatter dig.

Pige, som står på badeværelset og tager sminken af - Libresse

Dårligt eller godt selvbillede

Hvis man har et godt selvbillede, betyder det, at man har ret godt styr på sine styrker og svagheder og kender sine begrænsninger. Og det giver som regel også et bedre selvværd Et dårligt selvbillede betyder, at man ikke rigtig kender sig selv. Ikke nødvendigvis, at man har dårligt selvværd. Det kan påvirke både selvværdet og, især, selvtilliden. Hvorfor?! Fordi: Har man lidt dårligt styr på sine styrker og svagheder, kan det nemt ske, at man påtager sig noget, man ikke har nogen chance for at klare. Når man så fejler, får selvtilliden et slag, og det kan føre til dårligt selvværd. Det samme sker, hvis man ikke kan se, hvor god man er til noget, og derfor ikke udfordrer sig selv nok. Så kan man gå rundt og bilde sig ind, at man er værre, end man i virkeligheden er, hvilket kan give dårligt selvværd.

Kan jeg forbedre mit selvbillede?

Det selvbillede, du har, er ikke nødvendigvis helt tydeligt. Og det stemmer måske ikke overens med det, du viser udadtil. Men det er lidt lettere at omgås og være sammen med andre, når dit selvbillede stemmer overens med, hvordan dine venner opfatter dig. For hvis dit selvbillede ikke bekræftes af andre, kan der opstå konflikter – både med dig selv og dine venner. Et selvbillede er ikke skrevet i sten, men det forandres og udvikles hele livet, og du kan helt sikkert arbejde på, at få et bedre selvbillede! Det vigtigste værktøj er at være ærlig over for sig selv. At rejse sig op og spørge sig selv “Hvad ønsker JEG?”, “Hvad tænker JEG?” og “Hvad vil JEG”? Det er også vigtigt at være sød mod sig selv og tilgive både sig selv og andre.

Se mere