Hjælp din datter med at blive venner med sin krop
Puberteten er en spændende, men også svær tid. Nu tager din datter sine første skridt ind i de voksnes rækker med alt, hvad det indebærer, og dit forældreskab forandres. Vi kan godt forstå, hvordan det føles. For begge parter.
Din rolle på denne rejse er vigtig. Derfor har vi samlet lidt information her, som kan hjælpe dig som forælder med at støtte din teenagedatter, når hun skal lære sin krop at kende og blive venner med den. At tale om tingene og fortælle om sine erfaringer og sin viden kan gøre teenageårene lidt mindre forvirrende. Og det ville jo være utroligt rart!
Brug træning som hjælp gennem menstruationscyklussen.
Vidste du, at menstruationscyklussen har fire forskellige faser, som kan påvirke dig på forskellige måder? Vi har allieret os med den professionelle svenske fodboldspiller Magdalena Eriksson (Libresse-ambassadør og professionel svensk fodboldspiller, der spiller for det svenske kvindelandshold og Bayern München), som guider dig til, hvordan du kan træne for at have det godt under din menstruationscyklus.
En bog om menstruation, pubertet og humørsvingninger
Hvis du vil lære lidt mere om, hvad der sker i teenagekroppen og hvorfor, så har vi samlet de mest almindelige spørgsmål i en bog. Der kan du læse om menstruationscyklussen, få tips til, hvilke typer beskyttelse man kan vælge og høre om, hvilke tanker og følelser der er almindelige i puberteten. Vi håber, at det kan gøre det nemmere for dig at forstå og støtte en teenager – uanset om du er fx forælder, lærer eller træner!
Almindelige teenagespørgsmål
Det er supernormalt at have tusind spørgsmål, når man er i puberteten. Derfor har vi samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål her.
-
Normalt får man sin menstruation, når man er mellem 10 og 16 år gammel. Det betyder, at nogle får deres menstruation, når de er 9 år gamle, mens andre får den efter 16-årsalderen. Men først kommer man i puberteten, og man har udflåd i cirka fire år, før menstruationen kommer. Du kan læse mere om, hvad udflåd er, i blogindlægget "Få styr på dit udflåd".
-
Det er almindeligt, at menstruationen er uregelmæssig i de første par år, efter at den er startet. Du skal have ægløsning, før din menstruation kommer. Hvis kroppen ikke har ægløsning, kommer der ingen menstruation. Læs mere om ægløsning i artiklen "Hvordan ved du, hvornår du har ægløsning"? I puberteten, når vores kønshormoner lige er blevet vækket, er det almindeligt, at ægløsningen er uregelmæssig, så din menstruation vil også være uregelmæssig.
Hvis du har haft sex uden prævention, og et æg er blevet befrugtet, vil din menstruation også være uregelmæssig.
-
At bevæge sig eller have varme på maven (f.eks. gennem en varm hvedepude) kan lindre menstruationssmerter. Husk at spise godt, for smerter tager meget energi fra dig.
Menstruationssmerter kan også lindres med smertestillende håndkøbsmedicin. Det er vigtigt at tage tabletten så hurtigt som muligt for at få den bedste smertelindring, og at bruge tabletterne som anbefalet i doseringsvejledningen. Spørg altid dine forældre om lov til at tage smertestillende medicin, og få hjælp, hvis du er usikker. Hvis du om aftenen føler, at din menstruation sandsynligvis vil komme næste dag, kan du tage en tablet om aftenen.
-
Det er lidt svært at vide præcis, hvornår menstruationen kommer første gang. Men man lærer sin krop at kende. Hovedpine, ømme bryster, akne/bumser, kvalme, irritation og smerter i underlivet kan være tegn på, at din menstruation er på vej.
En menstruationscyklus varer normalt 28-35 dage. Du kan læse mere om, hvad en menstruationscyklus er her.
Det er en god idé at skrive ned, hvornår du har din menstruation. En menstruationsapp er et godt værktøj til at holde styr på det, og du kan også beregne, hvornår din menstruation kommer uden at downloade noget, f.eks. menstruationskalenderen Libresse.
-
Du er ikke alene om det, det er som regel lettere at dømme sig selv end at dømme andre. Et tip, der normalt virker til at slippe af med denne unødvendige tvivl, er at øve dig i at se dig selv som din egen bedste ven! En person, du kan lide, som du gerne vil være sød ved, og som fortjener din respekt og opmuntring. Når dumme tanker dukker op, skal du altid spørge dig selv, om du ville sige eller tænke det om din bedste ven? Det er her, selvværd og selvtillid kommer ind, som handler om, hvordan du har det med dig selv, og hvad du tror, du kan gøre. Selvtillid handler om din egen tro på, hvad du kan gøre og lykkes med, at du tør prøve at lykkes. Selvværd handler i stedet om, hvordan du ser dig selv, og hvad du er værd. Et svagt selvværd kan være både at under- og overvurdere sig selv. For at styrke dit selvværd kan du gøre ting, som får dig til at føle dig godt tilpas, og prøve at finde situationer, hvor du bliver mødt med respekt og omtanke. Så man tør prøve nye ting, selv om det føles skræmmende.
