Sådan forandres kroppen i puberteten

Faktatjekket af jordemoder Amelie Jensnäs Joäng

Puberteten er som en langsom opgradering, som kroppen kører i baggrunden – du kan mærke lidt her og lidt der, og pludselig er der sket noget nyt. Højde, hår, hud, følelser … Alt er ved at blive opgraderet i kroppens eget tempo. Her får du styr på, hvad der faktisk sker, så det hele føles lidt mindre ”mystisk” og lidt mere ”yes, jeg er med!”

• Tegn på, at man er gået i puberteten
• Hvornår starter puberteten, og hvor længe varer den?
• Tidlig eller sen pubertet – hvad betyder det?
• Piger i puberteten
• Drenge i puberteten
• Bryster, hofter og strækmærker
• Hår på nye steder
• Sved og kropslugt
• Hormonændringer og akne/bumser
• Følelser og humøret ændrer sig også

Puberteten kommer sjældent som en hvirvelstorm – den lister sig derimod stille og roligt frem lidt ad gangen. Nogle gange lægger man knap mærke til, at kroppen er begyndt at ændre sig, og pludselig tænker man: Vent lidt, hvad skete der lige her? Men der er nogle tydelige tegn, der viser, at kroppen er på vej ind i en ny fase. Men alt sker sandsynligvis ikke på samme tid hos alle, for vores kroppe har deres helt egen rytme i udviklingen. Her er nogle almindelige tegn på, at man er gået i puberteten:

• Vækstspurt: Du vokser hurtigere end før, nogle gange flere centimeter på kort tid.
• Hår på nye steder: For eksempel under armene, på benene eller på underlivet.
• Mere fedtet hud og bumser: Talgkirtlerne bliver mere aktive, og huden kan ændre sig.
• Stærkere kropslugt: Svedkirtlerne vågner til live, og du kan begynde at lugte anderledes.
• Brystkirtler, der begynder at udvikle sig: Uanset kønsidentitet kan det føles som små knuder eller ømhed under brystvorterne.
• Stemmen ændrer sig: Den kan blive mørkere, brumme eller hoppe lidt.
• Humørsvingninger: Hormonniveauerne stiger, hvilket kan få følelserne til at løbe løbsk og gøre dem sværere at styre.
• Udflåd og menstruation: Udflåd dukker ofte op, før selve menstruationen går i gang. Hvis man ikke kan lide følelsen af, at det bliver vådt i trusserne af udflåd, kan man prøve at bruge et trusseindlæg.

Så der sker altså en række forandringer, og det er måske ikke alle, der føles vildt behagelige. Men du skal vide, at alle disse tegn er helt normale.

Puberteten har ikke nogen præcis startknap – kroppen går i gang, når den selv føler sig klar. For mange begynder forandringerne at finde sted, når man er mellem 9 og 14 år, men det kan også sagtens ske tidligere eller senere. Nogle opdager de første tegn meget tidligt, mens andre må vente lidt længere, før kroppen kommer i gang.

Hvor længe puberteten varer, er også forskelligt fra person til person. Et typisk interval er fire til seks år, men det kan gå både hurtigere og langsommere. Kroppen arbejder lidt i sit eget tempo: Nogle gange sker der meget på kort tid, og andre gange føles det som om, at alt står stille i en periode. Begge dele er helt normalt!

Det vigtige at huske er, at der ikke er nogen ”rigtig” alder for, hvornår puberteten starter eller afsluttes. Din krop følger sin egen tidsplan – og det er lige præcis, som det skal være.

Fordi puberteten ikke følger en nøjagtig tidsplan, men bare kører sit eget race, er det helt normalt, at den starter tidligere hos nogle og senere hos andre. For nogle begynder forandringerne pludseligt i indskolingen, mens andre knap mærker nogen forskel før langt inde i overbygningen – begge dele er helt okay!

En ”tidlig” pubertet betyder bare, at kroppen begynder tidligere end gennemsnittet, mens en ”sen” pubertet indebærer, at det tager lidt længere tid for den at komme i gang. Det siger ikke noget om, hvordan du kommer til at udvikle dig, eller hvordan kroppen kommer til at se ud til sidst – det er bare kroppens egen planlægning.

Hvis du er i tvivl om, om din pubertet er usædvanligt tidlig eller sen, eller hvis du bare føler dig usikker, kan du altid tale med en skolesygeplejerske eller ungdomsmodtagelse. Det er mere almindeligt, end du tror, at undre sig over det!

Når kroppen går ind i en pubertet, hvor østrogen spiller hovedrollen, sker der ofte temmelig meget på kort tid. Brystkirtlerne begynder at udvikle sig, hofterne kan blive rundere, og det bliver almindeligt med både udflåd og menstruation. Når menstruationen endelig kommer, er det godt at være forberedt med menstruationsbeskyttelse, der føles behagelig – fx bind eller menstruationstrusser. Det kan selvfølgelig være svært at vide på forhånd, men at prøve sig frem og finde en beskyttelse, man trives med, plejer at være en god ide, når menstruationen er kommet. Så bliver det ofte lidt nemmere at have menstruation. Huden kan også ændre sig, humøret kan svinge op og ned, og der begynder at komme hår under armene og på underlivet.

For mange føles denne periode, som om kroppen har gang i sit eget lille projekt – nogle gange i raketfart, nogle gange i slow motion. Det er helt normalt! Alle, der går igennem en ”pigepubertet”, gør det på deres egen måde og i deres eget tempo, uanset kønsidentitet.

Kort sagt: Kroppen gør sig klar til voksenlivet, og det kan både ses udenpå og føles indeni. Og selv om der kan ske mange ting på en gang, er det ikke noget, du behøver at vide på forhånd – kroppen klarer det meste selv, og du behøver ikke gøre andet end at følge med!

Når kroppen går ind i en pubertet, hvor testosteronet er i fokus (det, man ofte kalder en ”drengepubertet”), plejer forandringerne at komme lidt i bølger. Stemmen begynder at ændre sig og kan knække, hoppe og brumme, inden den finder sit nye niveau. Kropsbehåringen bliver kraftigere – under armene, i ansigtet og på andre steder – og musklerne kan begynde at føles stærkere eller mere definerede.

Penis og pung vokser gradvist, og testiklerne producerer mere testosteron. Det får svedkirtlerne til at arbejde hårdere, så både sved og kropslugt ændrer sig. Mange kan også mærke, at humøret kan svinge mere, og at kroppen pludselig har stærke meninger om søvn, sult og energi.

Vækstspurten kommer ofte senere her sammenlignet med en ”pigepubertet”. Dette indebærer, at man ofte vokser langt ind i teenageårene. Og som altid: Alle udvikler sig i deres eget tempo. Kroppen går i gang, når den er klar!

Når kroppens østrogenniveauer stiger, begynder den at forme sig på nye måder. Brystkirtlerne er et kapitel for sig selv. De kan føles meget ømme eller knoldede, og det få det til at klø eller svide. Grunden til, at det i perioder kan mærkes lidt ekstra, er, at brysterne vokser. Og det gør de i deres eget tempo. Nogle gange hurtigt, andre gange næsten ikke i et stykke tid. Og næsten aldrig lige hurtigt. Det er helt normalt, at de udvikler sig forskelligt på højre og venstre side, eller at formen ændrer sig undervejs.

Hofterne kan også blive blødere og bredere, når fedtet fordeles anderledes. Dette er også kroppens måde at gå ind i en ny fase på, og det er forskelligt hos alle. Nogle mærker store forandringer, andre næsten ingen.

Der kan dukke små lyserøde, lilla, sølvfarvede eller hvidlige streger, op, når huden strækkes i løbet af kort tid. Stregerne får forskellige farver afhængigt af din hudfarve, og de er meget almindelige – især i puberteten – og helt ufarlige! For mange bliver de blegere med tiden, men selvom de ikke gør, er det ikke noget at skamme sig over. Det er en lille kvittering på, at kroppen vokser og forandrer sig!

Når man går i puberteten, begynder kroppen at producere flere hormoner, og et af de mest tydelige resultater er, at der dukker hår op på steder, hvor der ikke har været noget før! Det handler ikke kun om, at der vokser mere hår på kroppen, men at det vokser nye steder – som under armene, på underlivet og nogle gange på brystet, maven eller benene, afhængigt af hvilken pubertet man gennemgår.

Det kan komme lidt ad gangen: først nogle dun, og senere hen mørkere eller grovere hårstrå. For nogle går det hurtigt, for andre tager det lidt længere tid. Begge dele er helt normalt! Behåringen er egentlig bare kroppens måde at vise, at hormonerne arbejder – og hvad du vil gøre med det (barbere, trimme eller lade det være) er helt op til dig. Ingen anden, person eller norm, skal bestemme over din krop!

Og ja – alle kroppe har deres egen ”hårstrategi”. Nogle får kraftig behåring, mens andre næsten ikke får nogen. Det siger intet om, hvor ”voksen” man er eller bliver! Det er bare endnu en del af kroppens store ombygningsprojekt i puberteten.

Svedkirtlerne er også en aktør, der begynder at få en mere aktiv rolle i puberteten – og det kan mærkes. Pludselig kan sved lugte stærkere eller anderledes end før, simpelthen fordi kroppen har fået nogle nye hormoner ind i blandingen. Det betyder ikke, at du sveder ”for meget”, bare at duften ændrer sig, når kroppen skruer op for tempoet.

Hvor meget det mærkes, er forskelligt fra person til person. Nogle er bare nødt til at tage et brusebad lidt oftere, andre prøver en ny deodorant eller skifter til en ren trøje efter idræt. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert – det handler bare om at finde rutiner, der fungerer for lige netop dig!

Det vigtigste er at vide, at kropslugt i puberteten er helt normalt. Alle går igennem det, bare på forskellige måder og i forskellige grader. Kroppen er ved at omstille sig, og sved er en del af den proces.

Når hormonerne skruer op for tempoet i puberteten, bliver talgkirtlerne ekstra motiverede og begynder at producere mere talg. Det er helt naturligt – men det kan også føre til, at porerne bliver tilstoppede, og at bumser, hudorme og urenheder dukker op hist og her. Hos nogle er det meget tydeligt, hos andre er det næsten ikke til at se, og det kan komme i perioder, uanset hvor omhyggelig du er med din hudpleje.

Akne og bumser er altså ikke et tegn på, at du gør noget ”forkert”, det er blot et resultat af, at kroppen befinder sig i en omstillingsfase. Nogle dage føles huden forfærdelig, andre dage helt okay, og begge dele er helt normalt i puberteten. Hvis du har fået menstruation, kan det også spille en rolle, hvor du befinder dig i din menstruationscyklus. Hvis man vil, kan man prøve nogle milde hudplejerutiner eller produkter til sensitiv hud eller hud med tendens til akne, men man er ikke nødt til det. Hvis du føler, at du har kraftig akne, og at det påvirker dit velbefindende, så bør du tale med din læge. Der er hjælp at få, ligesom der findes receptpligtig medicin, som kan hjælpe. Uanset hvor mange eller hvor få bumser du får, så skal du vide, at det skyldes, at huden ændrer sig i takt med hormonerne, og det er noget, som de fleste oplever på en eller anden måde.

Puberteten handler ikke kun om kroppen – der sker også mange ting indeni. Hormonerne arbejder ekstra meget i denne periode, og det er ikke usædvanligt med humørsvingninger, som nogle gange får følelserne til at leve deres eget liv. Det ene øjeblik er alt fantastisk, det næste bliver man vildt irriteret, ked af det eller opstemt uden rigtig at forstå hvorfor.

Det er helt normalt og i orden, at humøret svinger mere end normalt. Hjernen er ved at udvikle sig, der sker en masse ændringer deroppe, samtidig med at du lærer dig selv at kende, og din krop er i konstant forandring. Det kan nogle gange være både fint, forvirrende og stormfuldt. Selvfølgelig bliver man træt! Nogle mærker det virkelig tydeligt, andre næsten ikke – begge dele er helt okay.

Hvis følelserne føles overvældende, eller hvis du bare gerne vil snakke med nogen, er det altid en god ide at tale med en ven, en voksen du stoler på, eller skolesygeplejersken. Det er utroligt vigtigt, at du ikke føler, at du er nødt til at vide alt selv. Puberteten er en rejse, og det er helt okay at tage den i sit eget tempo!