Almindelige kønssygdomme

Faktatjekket af gynækolog og fødselslæge Heshoo Heshar

Har du styr på de mest almindelige kønssygdomme? Godt! Og hvis ikke, så finder vi ud af det. For her gennemgår vi nemlig alt om kønssygdomme. Hvilke der er, hvordan de smitter, hvordan man tester for og behandler kønssygdomme. Og især hvad man skal gøre, hvis man har haft ubeskyttet samleje. Så læs med her

• Hvad er en kønssygdom?
• Hvordan får man kønssygdomme?
• Symptomer på almindelige kønssygdomme
• Hvordan tester man sig for kønssygdomme?
• Hvornår bør man søge læge?

Kønssygdomme er en slags infektioner, der har det til fælles, at de alle smitter gennem ubeskyttet samleje. Det kan handle om oralsex, vaginalt samleje eller analsex. De fleste kønssygdomme kan behandles med antibiotika eller andre lægemidler. Mod nogle, såsom hpv, kan man lade sig vaccinere, og gør man det, får man desuden beskyttelse mod visse former for kræft, især livmoderhalskræft.

De mest almindelige kønssygdomme er gonorre, hepatitis B, underlivsherpes, hiv, hpv, klamydia, syfilis, kondylomer og mykoplasma i underlivet. Kønssygdomme er ikke noget mærkeligt eller usædvanligt. Men de kan skabe en hel del problemer, så derfor er det vigtigt, at man beskytter sig. Et kondom eller en slikkelap er gode til at mindske risikoen for smitte. Hvis man er seksuelt aktiv med forskellige partnere, er det også en god ide at blive testet regelmæssigt. Husk, at alle præventionsmidler, der beskytter mod graviditet, fx p-piller og spiral, ikke beskytter mod kønssygdomme, men det gør kondom og slikkelap derimod.

Det kan være godt at vide, at nogle kønssygdomme falder ind under lov om bekæmpelse af kønssygdomme. Altså den lov, hvor der står, at hvis man har en mistanke om, at man har fået en kønssygdom, så skal man blive testet, og hvis man tester positivt, så kræves der en smittesporing. Man skal kontakte relevante seksuelle kontakter, fx med et standardiseret kontaktsporingsbrev. Det er en indkaldelse til test, som man får tilsendt, hvis man har haft ubeskyttet sex med nogen, der har opdaget, at vedkommende har klamydia. Det er et eksempel på, hvordan det kan foregå. Men også gonorre, hepatitis B, hiv og syfilis skal spores.

For at blive smittet med en kønssygdom, skal slimhinderne – altså den tynde hud inde i vagina, munden, endetarmen eller på pikhovedet – komme i kontakt og røre ved hinanden. Det sker ofte, når man har sex. Men kønssygdomme kan også smitte via:

• blod
• sæd
• skedesekret
• modermælk

Det betyder, at smitten også kan sprede sig gennem oralsex og ved at dele sexlegetøj, der ikke er gjort ordentligt rent.

Noget, du ikke skal bekymre dig om, er helt normale ting som at kramme, holde nogen i hånden, dele håndklæde, bade sammen eller gå på samme toilet. Der er ingen risiko for smittespredning af kønssygdomme.

Fordi kønssygdomme egentlig fungerer som alle mulige andre sygdomme, altså at de kommer ind i kroppen og spreder sig, så er det vigtigste at beskytte sig så godt man kan. Den nemmeste måde er at bruge prævention som kondomer eller en slikkelap, når du skal have sex med en partner. Kondomet fungerer som et beskyttende lag mod væsker fra kroppen og for dine slimhinder, og slikkelappen fungerer som en tynd barriere ved oralsex.

Hvilke symptomer man ser, afhænger lidt af, hvilken infektion det drejer sig om. De mest almindelige kønssygdomme har lidt forskellige symptomer. Herpes og kondylomer giver for eksempel synlige vorter og blærer, mens syfilis giver små sår i underlivet og omkring munden. Der findes også nogle kønssygdomme, som er så snedige, at man næsten ikke mærker nogen problemer eller får nogen symptomer – men som alligevel kan give større problemer senere i livet. Disse omfatter gonorre, klamydia og mykoplasma. Ofte kan de give lidt ændret udflåd, som kan afsløre, at der er noget, der ikke helt er, som det burde være.

Hvis man skal sammenfatte det, så er der fire forskellige ting, man skal være opmærksom på, hvis man ved, at man har haft ubeskyttet sex: kløe, udflåd, svie og sår eller blærer.

Kløe

Kløe i underlivet er måske ikke helt unormalt og kan skyldes mange ting, men når der er små blærer, der klør, så kan det være godt at vide, at det er noget, der typisk er for herpes.

Vorter, der er bløde, og måske svider lige så meget, som de klør, er noget, man kan få, hvis man har fået kondylomer.

Udflåd

Føles dit udflåd lidt anderledes? Måske kommer der mere end normalt, det er mere slimet eller har fået en anden farve? Så kan det være en god ide at få det undersøgt. Lige netop udflåd er nemlig virkelig godt til at afsløre, om man har fået en infektion – fx klamydia, gonorre eller mykoplasma – i underlivet.

Men det er jo heller ikke ualmindeligt, at udflåd skifter farve i løbet af menstruationscyklussen, og hvis det ikke lugter eller svider, så er det nok ikke noget at bekymre sig om.

Hvis man derimod lægger mærke til, at ens udflåd lugter og ser anderledes ud, så kan det være bakteriel vaginose. Det er ikke en kønssygdom, men en ubalance i underlivet. Men hvis man har ubeskyttet sex, kan risikoen for at få den stige, fordi sæd påvirker underlivets naturlige pH-balance.

Svie

Hvis det svider, når man tisser, kan det være et tegn på ret mange forskellige kønssygdomme. Herpes giver små blærer, der kan sidde tæt på urinrøret og forårsage svie, når man tisser. Men selv infektioner som klamydia, gonorre eller mykoplasma kan give de samme symptomer – selvom de ikke altid gør det. Vi ved det godt – det er forvirrende.

Sår eller blærer

Syfilis kan starte som et lille sår, der næsten ikke kan ses, mens herpes ofte ser ud som små blærer, der kan svide eller klø.

Kondylomer giver vorter i underlivet, mens klamydia ofte slet ikke mærkes i starten.

Det er ikke usædvanligt at få en kønssygdom på et eller andet tidspunkt, og de fleste kan behandles, men den eneste måde at vide det med sikkerhed, er at blive testet. Eller at bruge prævention som kondom og slikkelap for at beskytte sig selv.

Det er som regel gratis at blive testet for kønssygdomme. Det er også nemt og går ret hurtigt. Man kan blive testet for kønssygdomme ved at tage en prøve hos lægen, en klinik for kønssygdomme, en ungdomsmodtagelse eller ved at købe et hjemmetest på apoteket eller bestille det online.

Hvordan man bliver testet for kønssygdomme kan variere lidt alt efter, hvad man bliver testet, og hvordan man har haft ubeskyttet sex. Det kan blive aktuelt med blodprøver og gynækologiske undersøgelser. Det afhænger helt af, hvilken infektion man mistænker, men det kan være rart at vide, at sundhedsvæsenet tager det alvorligt og er ekstra omhyggelige, da ubehandlede kønssygdomme kan give store problemer og for eksempel føre til, at man får svært ved at få børn.

Flere af de mest almindelige kønssygdomme kan, hvis de ikke bliver behandlet i tide, gøre det svært at få børn. Klamydia, gonorre og mykoplasma i underlivet er alle noget, der kan sprede sig op til livmoderen og forårsage betændelse og arvæv. Derfor skal man ikke lade en mistænkt kønssygdom være ubehandlet.