Hvor lang tid kan man have en tampon i?
Faktatjekket af jordemoder Amelie Jensnäs Joäng
Er tiden inde til at prøve at bruge tampon for første gang? Eller vil du bare vide lidt mere om den, inden du bestemmer dig for, hvilken menstruationsbeskyttelse der skal være dit go-to? Så undrer du dig måske over, hvor ofte man skal skifte tampon, om man kan sove med tampon, og hvor længe man kan have den i. Lad os se nærmere på det med det samme!
Hvor ofte skal man skifte tampon?
Før vi går i gang: Hvis du er i tvivl om, hvordan man bruger en tampon eller har brug for en lille påmindelse om, hvordan man sætter den i og tager den ud, så er det altid en god ide at læse lidt om det.
Lad os starte med, hvor ofte man skal skifte en tampon. Da den sidder inde i kroppen, er det jo ikke helt nemt at se, hvornår det er tid til at skifte til en ny. Derudover har det noget at sige, om du er i starten eller slutningen af din menstruation, og hvor meget du bløder. En god tommelfingerregel er, at du helst ikke bør lade den samme tampon sidde i mere end fire timer. På dage, hvor man har et kraftigere flow, er man som regel nødt til at skifte oftere, afhængigt af hvilken størrelse tampon man bruger. Men uanset hvor meget eller lidt man bløder, så skal man aldrig vente længere end otte timer med at skifte tampon!
Hvad sker der, hvis man har en tampon i for længe?
Der sker som regel ikke noget, hvis man har en tampon inde i for lang tid, MEN (og det er vigtigt) grunden til, at det stadig er vigtigt at skifte, er, at risikoen for noget, der kaldes Toxic Shock Syndrome (TSS) stiger efter otte timer. Det kan måske lyde lidt skræmmende, men TSS er en meget sjælden sygdom, og det er ikke noget, der skal gøre dig bange for at bruge tampon. Symptomerne på TSS er blandt andet pludselig høj feber, opkastning, diarre, hududslæt og svimmelhed. Hvis du oplever disse symptomer, skal du ringe til 112!
Ud over den lille risiko for TSS kan det at lade en tampon sidde for længe forårsage irritation og infektion i underlivet. Man kan få nogle ubehagelige overraskelser som svampeinfektion, bakteriel vaginose eller små sår inden i vagina. Det er virkelig sjældent, men hvis man skulle gå hen og glemme en tampon og ikke kan få den ud, så skal man kontakte sin ungdomsmodtagelse, jordemoder eller læge for at få hjælp til at få den ud.
Kan man sove med tampon?
Det er ikke noget problem at sove med en tampon, og det kan jo være en ret smart løsning, hvis man elsker at sove nøgen! Men den skal skiftes efter højst otte timer, og det gælder selvfølgelig også om natten. Hvis du er en rigtig syvsover, eller måske har svært ved at vågne, når vækkeuret ringer, så er menstruationskoppen et virkelig godt alternativ. Ligesom tamponen arbejder den inden i kroppen, så der er ikke brug for undertøj, men den kan bruges i op til 12 timer, den indebærer en mindre risiko for TSS, og den kan opsamle endnu mere menstruation (vi taler om 21 ml med størrelse S og 26 ml med størrelse L sammenlignet med en tampon, der absorberer op til 18 ml).
Sådan undgår du at have tamponen i for længe
Når man først er begyndt at bruge tampon, så kommer man hurtigt ind i det og ved, hvornår det er tid til at skifte. Mange kan mærke, når tamponen er ved at være fuld, fordi den næsten ryger ud af sig selv, når man går på toilettet. Det sværeste kan måske være i slutningen af menstruationen, når man bløder meget lidt, og tamponen ikke bliver fyldt op. Så kan det være en god ide at sætte en timer på sin mobil eller sit smartwatch, hvis man ved, at man ellers nemt kan komme til at glemme det!
Almindelige spørgsmål
-
Man skal helst skifte efter fire timer og aldrig have tamponen i mere end otte timer. Hvis man vil bruge en menstruationsbeskyttelse, der holder længere, kan man prøve en menstruationskop, som kan bruges i op til 12 timer, og som opsamler mere menstruationsblod end en tampon.
-
Det kan være farligt, da risikoen for sygdommen TSS stiger, selvom det er meget usædvanligt, at man bliver ramt.
-
Ja, det kan man. Men tamponen kan opsuge badevandet, som indeholder bakterier, så det er en god ide at skifte den lige efter, man har badet. Eller bruge menstruationskoppen, som ikke absorberer badevand.
Opdag mere
Bliv medlem – få flere tips og råd om menstruationscyklussen
Bliv medlem af Club Libresse for at få tips og råd om menstruation og menstruationscyklussen og være blandt de første til at høre om vores nyheder, samarbejder, konkurrencer og kampagner! Derudover får du 10% rabat på menstruationstrusser og menstruationskopper i vores e-handel*