Blødningsforstyrrelser eller pletblødning?

Faktatjekket af jordemoder Amelie Jensnäs Joäng

Bliver du overrasket af blodpletter i trusserne? Gå ikke i panik – det kaldes blødningsforstyrrelser eller pletblødning og kan skyldes mange ting, men det er sjældent farligt. Men hvis du har blødningsforstyrrelser i længere perioder eller i flere omgange, kan det dog være en god ide at få det undersøgt.

• Hvad er blødningsforstyrrelser?
• Forskellen mellem pletblødning og blødningsforstyrrelser
• Årsager til blødningsforstyrrelser og pletblødning
• Beskyttelse, der er egnet til blødningsforstyrrelser og pletblødning
• Blødningsforstyrrelser med murrende smerte
• Kan man stoppe blødningsforstyrrelser?

Er du nogensinde blevet overrasket af blodpletter i trusserne, selv om det ikke burde være tid til din menstruation? Så har du måske fået en blødningsforstyrrelse – det er ganske enkelt en blødning, der opstår mellem to normale menstruationsperioder. Det drejer sig normalt ikke om store mængder, og det blod, der kommer, kan være lidt brunligt, rødt eller blandet med udflåd. Selvom det ikke er særlig sjovt med uventet blod i trusserne, er det normalt ikke noget at stresse over. Men hvis det fortsætter med at komme flere gange, kan det være en god ide at kontakte sin læge, en ungdomsmodtagelse eller en gynækolog.

Implantationsblødning eller blødningsforstyrrelser

En anden årsag til, at man får en mindre blødning, kan være, at man er blevet gravid. Det skyldes, at når et befrugtet æg sætter sig fast i livmoderen, kan man få en lille blødning, der kaldes en implantationsblødning. Det sker som regel, inden man overhovedet er klar over, at man er gravid – omkring det samme tidspunkt som den normale menstruation skulle være kommet. En implantationsblødning er ikke farlig og påvirker normalt ikke en graviditet.

Hvad er pletblødning?

Hvis man har blødningsforstyrrelser, hvor der kun kommer en lille smule blod, kaldes det nogle gange en pletblødning. Da er blodet ofte brunt, fordi det ikke er frisk, eller let lyserødt og blandet med udflåd.

Blødningsforstyrrelser og pletblødning ligner hinanden, men er ikke helt det samme. Pletblødning er en meget let blødning, ofte bare nogle få dråber blod eller brun eller lyserød væske, som du kan se på toiletpapiret eller i trusserne. Blødningsforstyrrelser er en blødning, der opstår mellem menstruationerne, og den kan være lidt kraftigere end en pletblødning.

Men hvorfor får man blødningsforstyrrelser eller en pletblødning? Lad os nævne nogle mulige årsager:

• Ægløsning. Ja, man kan faktisk bløde lidt, når man har ægløsning.
• Hormonelle forandringer. Hormonerne påvirker mange ting i vores krop, og de kan også forårsage nogle lidt uventede mindre blødninger.
• Graviditet. Når et befrugtet æg sætter sig fast i livmoderen, kan man bløde lidt – det kaldes implantationsblødning.
• Ny præventionsmetode. Hvis man begynder med eller skifter prævention, kan man bløde, selv om man ikke skal have menstruation.
• Udskydelse af din menstruation med p-piller. Hvis man bruger p-piller til at udskyde sin menstruation i en længere periode, kan kroppen til sidst ikke tilbageholde menstruationen, og da kan man få blødningsforstyrrelser eller pletblødninger. Derefter skal man holde en pause fra hormontabletterne for at lade blødningen komme.
• Glemt at tage p-pille. Hvis du har glemt at tage din p-pille, når du skal, kan der komme blod.
• Infektion i vaginaen. Klamydia er en almindelig infektion, der kan forårsage blødningsforstyrrelser.
• Celleforandringer. Hvis du går til dine regelmæssige undersøgelser, behøver du ikke at stresse dig selv. En celleforandring er ikke ensbetydende med kræft, men hvis den ikke overvåges eller fjernes, så kan den udvikle sig til det.
• Hvis man for nylig fået sin første menstruation. Det kan tage et stykke tid – nogle gange flere år – før menstruationen bliver regelmæssig, efter man har fået sin første menstruation, og da kan man bløde lidt nu og da.
• Overgangsalderen. Når man kommer i overgangsalderen, ændrer hormonerne sig, og man kan få uregelmæssige blødninger.

Hvis du ofte får blødningsforstyrrelser eller pletblødninger, er det en god ide at få det undersøgt hos en jordemoder eller læge. De undersøger, om der er noget andet end tid, der skal til for at det skal komme i orden. Uanset hvad de siger, har du måske ikke lyst til at bekymre dig om, hvornår der måske kommer lidt blod i trusserne. Så kan vi råde dig til at bruge trusseindlæg eller menstruationstrusser til let flow.

Blødningsforstyrrelser som menstruation

Hvis du oplever, at blødningsforstyrrelser er lidt kraftigere, mere som en menstruation, kan du bruge et bind, en tampon, en menstruationskop eller menstruationstrusser med en lidt højere absorberingsevne. Hvis man bruger en menstruationsbeskyttelse, der virker inde i kroppen, fx en tampon eller en menstruationskop, er det ekstra vigtigt at skifte mindst hver ottende time. Der er nemlig risiko for, at man kan pådrage sig en meget sjælden, men alvorlig sygdom kaldet Toxic Shock Syndrome (også kaldet tamponsyge).

Nogle gange kan menstruationen være lidt kortere og lettere uden grund, og da kan man også have lidt menstruationssmerter. Men hvis du har blødningsforstyrrelser eller pletblødninger ledsaget af en murrende smerte i maven, kan det være et tegn på, at du er gravid, da man jo kan få menstruationssmertelignende fornemmelser, når et befrugtet æg sætter sig fast i livmoderen.

Blødningsforstyrrelser kan også være et symptom på kønssygdommen klamydia, og da kan man også få ondt i den nederste del af maven. Hvis du føler, at din krop opfører sig mærkeligt, og du ikke kan genkende dine symptomer, kan det være en god ide at kontakte din læge, en ungdomsmodtagelse eller en jordemoder for at finde ud af, hvad årsagen kan være.

Hvordan kan man så stoppe blødningsforstyrrelser? Det er en hård nød at knække, da det afhænger af årsagen til, at du har blødningsforstyrrelser. De forsvinder normalt af sig selv, men hvis du bløder mellem menstruationerne i flere cyklusser eller har andre symptomer, som du ikke helt forstår, er det bedst at tale med en jordemoder eller læge, så du eventuelt kan blive undersøgt og få behandling.