Hvordan er pubertetens faser, og hvornår kommer man i puberteten?

Selvom man nogenlunde ved, hvad der kommer til at ske, når kroppen går i puberteten, så er det langt fra sikkert, at pubertetens faser er det samme for alle. Der er ingen lige linje mellem de forskellige hændelser. Det er mere som en stor buffet af forskellige forandringer, som kroppen går igennem i sit eget tempo. Pubertetens faser, og hvornår de sker, er meget forskelligt for alle.

Noget kan man dog fastsætte nogenlunde. Man plejer at sige, at puberteten starter mellem 9 og 14 år. Men både starten og oplevelsen af puberteten er forskellig fra person til person. Ofte føler man sig både panisk og spændt ved tanken om, at kroppen forandrer sig, og at man vokser. At blive ældre betyder jo både mere frihed og ansvar. En del beskriver det som, at man nogle gange vil være barn og andre gange voksen.

Hvor lang tid, der går, før puberteten er slut, og man begynder at finde sig selv i alt det nye, er ikke overraskende … forskelligt. Det kan være, at hele puberteten er overstået på et par år, men for andre kan der gå op til seks år. Så det er bare at læne sig tilbage og følge med på kroppens rejse, uanset hvor lang eller kort den bliver.

Der er forskellige faser i puberteten, men de sker, når de selv vil. Et par ting plejer oftest (og her bruger vi oftest, eftersom alle kroppe er unikke og gør, som de selv har lyst til, når det gælder puberteten og rækkefølgen på ting og sager) at ske i en bestemt rækkefølge. Inden puberteten går i gang, er der et tegn, man kan holde øje med: Vokser fødder og hænder hurtigt? Så kan den være lige om hjørnet. En anden ting, som oftest sker i en særlig rækkefølge, er, at man begynder at få udflåd, inden man får sin første menstruation, men, og det er et vigtigt men, det behøver ikke være sådan. Kroppen er chefen og bestemmer helt selv, i hvilken rækkefølge pubertetsfaserne kommer.

En fase, man kan længes efter i puberteten, er den, som man ønsker, kroppen befandt sig i. Eftersom forskellige dele af kroppen vokser i forskelligt tempo, og man har svært ved at få styr på, hvad der sker, kan man ofte føle sig kluntet og knap så elegant, når man bevæger sig. Hold ud, det går over! Husk, at din krop gør sit bedste og gør det, der skal til for at være en god krop for dig. Så prøv at give den lidt kærlighed, hvis du synes, den er helt ude af takt. Den kæmper – præcis som dig!

Man kan komme tidligt eller sent i puberteten. Pubertet i forhold til alder er individuelt, det er svært at vide præcis hvilken dag, den starter (beklager, hvis du allerede sad klar med kalenderen …), men hvis man kigger på, hvornår ens biologiske forældre kom i puberteten, kan det give et praj. Pubertetsalder – tidlig pubertet eller sen pubertet er arveligt. Hvis man har mistanke om, at puberteten er gået i gang, inden man bliver 8 år, plejer man at sige, at man er gået tidligt i puberteten. Hvis man derimod skal vente på de første pubertetstegn, til man er over 13 år, regnes det som en sen pubertet. Hvis det er tilfældet, kan det være en god idé at spørge lægen til råds. Det er også rart at vide, at puberteten starter og slutter senere for dem med en penis.

Man kan takke sine hormoner for, at man kommer i puberteten. Hormoner er stoffer, som dannes i kroppens forskellige kirtler, og deres job er, blandt andet, at sætte gang i kroppens forvandling fra barn til voksen. De har en hel del på to-do-listen: bryster, bredere hofter, hår i skridtet og under armene. Også udflåd, bumser, mere sved og humørsvingninger skal hormonerne holde styr på. Kort sagt har de masser at lave – og når forandringerne er i gang, kan det føles som om, at ALT sker på én gang, eller at ingenting sker. Så er det godt at huske på, at puberteten slutter på et tidspunkt!