Hvornår holder man op med at vokse?

Faktatjekket af jordemoder Amelie Jensnäs Joäng

Tænker du på, hvor høj du mon bliver? Du er jo vokset i et godt stykke tid nu – lige siden du var et lille embryo inde i livmoderen, og siden er det bare fortsat. Centimeter for centimeter – år efter år. Men hvor længe fortsætter det? Hvornår holder man egentlig op med at vokse? Det finder du ud af nu!

• Ting, der påvirker, hvor høj man bliver
• Vækstperioden hos drenge
• Vækstperioden hos piger
• Sådan påvirker menstruationen en persons højde

Så snart et æg bliver befrugtet af en sædcelle, og et lille embryo begynder at vokse, så bestemmes en persons genetik. Ja, altså alt det der, som gør os unikke! Generne arver du fra dine biologiske forældre (som har arvet sine fra deres forældre), og det er faktisk disse gener, der har størst indflydelse på, hvor høj eller lav du ender med at blive. Så høje forældre får høje børn – og omvendt. Men det er ikke altid, det bliver sådan. Højden arves nemlig på en lidt kompliceret måde. Det kan være, at du har arvet gener længere tilbage i familien – gener som ikke har vist sig hos dine biologiske forældre. En anden ting, som generne bestemmer over, er hvornår du begynder at vokse, om det skal gå hurtigt eller langsomt, og hvornår du kommer ind i puberteten.

Der er også andre faktorer, som påvirker lige netop højden, fx hvor meget næring man får, og hvordan kroppen har det. At have adgang til god mad, rent vand, sundhedsydelser og vaccinationer er vigtige faktorer, hvis kroppen skal have det godt og vokse, som den skal. En anden ting, der også påvirker, hvor høj man bliver, er hormoner. Skjoldbruskkirtelhormonerne er et godt eksempel: De styrer, hvordan kroppen bygges op, og hvordan celler fornyes – så de spiller en vigtig rolle. Hvor lang man er, når man bliver født, kan også spille en rolle – dem, der er lange, når de bliver født, har en tendens til også at blive høje som voksne.

En god ting at huske på er, at man bliver så høj, man nu engang bliver – din krop har en helt perfekt plan for, hvor høj den har tænkt sig at blive. Nogle gange kan man føle, at den plan ikke passer med det seneste kropsideal, eller hvad man selv gerne vil, men din krop er fantastisk, nøjagtig som den er. Et par centimeter fra eller til gør ingen forskel for hele det liv, du og din krop har foran jer!

Kan sygdomme påvirke højden?

Ja, der er nogle alvorlige kroniske sygdomme, der påvirker, hvor meget man vokser, og hvor høj man bliver. Ankondoplasi (at man bliver meget lav) eller akromegali (at man bliver meget høj) er to eksempler, som begge er ret sjældne. Derudover kan nogle kromosomafvigelser også påvirke højden, og det samme gælder sygdomme, der forstyrrer væksthormonerne.

For personer, der går igennem en pubertet med mere testosteron i kroppen (det, der ofte kaldes en ”drengepubertet”), plejer væksten at komme lidt senere. Det sker ofte et sted mellem 12 og 15 år, men det kan variere meget fra person til person. Når vækstspurten endelig sætter ind, kan højden hurtigt tage fart – nogle gange flere centimeter på få måneder! Derefter fortsætter de fleste med at vokse ret langt op i teenageårene, nogle gange helt op til 18-20-årsalderen. Skelettet vokser altså i temmelig lang tid, før de såkaldte vækstzoner i benene ”lukkes”, og højden er fastsat.

For dem, der går igennem en pubertet, hvor østrogen spiller hovedrollen (ofte kaldet en ”pigepubertet”), plejer vækstspurten at komme lidt tidligere end i en ”drengepubertet”. Mange vokser mest mellem 10 og 13 år, og de vokser hurtigst lige før den første menstruation kommer.

Efter menstruationen er kommet, plejer væksten at aftage, og de fleste vokser yderligere cirka fem til otte centimeter, før kroppen lander på den højde, den har planlagt at have som voksen. Det sker som regel, når man er et sted mellem 14 og 16 år.

Har menstruationen noget med ens højde at gøre, tænker du måske? Ja, det har den faktisk! For man vokser nemlig mest omtrent et år før menstruationen gør sin entre. Når den første menstruation dukker op, begynder man at se målflagene blafre i den store vækstspurt, ja, man holder jo ikke op med at vokse fra den ene dag til den anden, når de første dråber menstruation kommer. Men de fleste vokser ikke mere end cirka fem til otte centimeter efter det. Det betyder også, at hvis man får menstruation ret tidligt i puberteten, så kan den samlede vækst blive lidt mindre, og med en senere menstruationsdebut får man mulighed for at vokse lidt mere.