Klumper i menstruationen

Faktatjekket af jordemoder Amelie Jensnäs Joäng

Har du nogensinde kigget ned i bindet eller menstruationstrusserne og opdaget blodklumper? Vi ved, at det kan være lidt chokerende at se, men der er ingen grund til at være bange – det er helt normalt, hvis man bløder meget. Så hvorfor får man blodklumper i menstruationen, og er der situationer, hvor man bør søge lægehjælp? Læs videre, så går vi igennem alt det, du ikke vidste, at du gerne ville vide om klumper i menstruationen!

• Hvorfor får man klumper i menstruationen?
• Hvad kan årsagen til mange klumper i menstruationen være?
• Hvad er størknet blod i forbindelse med menstruation?
• Er koaguleret blod i menstruationen farligt?
• Situationer, hvor du bør søge lægehjælp, hvis du har klumper i din menstruation

Det er meget almindeligt, at der kommer nogle klumper ud sammen med menstruationen, og det er som regel helt normalt. Klumperne består af blod, der har størknet, og stykker af livmoderslimhinden, som kroppen har udstødt. Den mest almindelige årsag til, at man får klumper i menstruationen, er, at man har en kraftig menstruation – det man plejer at kalde menoragi – hvor blodet kommer ud så hurtigt, at de stoffer i kroppen, der hæmmer koagulation (processen hvor blodet ændres fra en flydende til en geleagtig masse), ikke helt kan følge med. Det kan også være, at kroppen ikke har nået at nedbryde dele af livmoderslimhinden til almindeligt menstruationsblod, før det løber ud. Det er normalt at bløde lidt ekstra i starten af menstruationen, og det er som regel der, man kan se de der klumper i blodet.

Hvis de der klumper i menstruationen dukker op ofte, kan det være, at man har en lidt kraftigere menstruation, altså menoragi. Vores kroppe og menstruationscyklusser er jo unikke, og nogle har ganske enkelt lidt kraftigere menstruation, uden at der er noget galt. Det kan også være, at man tidligere har haft mindre kraftige blødninger, og at menstruationen pludselig bliver meget kraftigere. Hvis det sker, skyldes det ofte en eller anden form for hormonel ubalance. Typiske eksempler på det er, når man er i puberteten eller i perimenopausen – altså når kroppen er ved at omstille sig. Hvis man bruger en kobberspiral som præventionsmiddel, så plejer det også at medføre, at man bløder mere. Hvis du bløder meget mere end tidligere, eller har pletblødninger, der varer mere end to måneder, så skal du kontakte en gynækolog eller læge for at få hjælp og råd.

En anden grund til, at man får kraftigere menstruation, er, at man kan have noget, der hedder myom. Det er en godartet muskelknude på livmoderen, som kan medføre, at man bløder lidt mere, men det er som regel ufarligt og noget, der plejer at dukke op, når man er over 40 år. Hvis man har kraftige blødninger, der er generende eller ikke stopper, er det en god ide at kontakte en gynækolog eller læge for at få undersøgt, om det kan skyldes myomer.

Størknet blod, ja det lyder måske ikke super fedt. Men det er bare et ord for blod, der er koaguleret, altså er blevet til en geleagtig masse, som ofte er mørkerød eller klar rød. Kroppen koagulerer blod for at stoppe en blødning, hvilket gør det til en utroligt vigtig funktion. Så størknet blod ved menstruation er altså bare menstruationsblod, der er størknet lidt og blevet til en lille klump.

Klumper i menstruationen og koaguleret blod er som regel ikke farligt, men derimod meget almindeligt – især i de første dage af menstruationen, hvor det er normalt, at man bløder lidt mere. Nogle har jo kraftig menstruation hele tiden, og så kan det der koagulerede blod dukke op oftere. Det kan være godt at vide, at selvom menstruationen er så kraftig, at man er nødt til at søge lægehjælp, så er selve klumperne ikke farlige – det er snarere et bevis på, at kroppens evne til at koagulere blod fungerer, som den skal.

Selv om blodklumperne ikke er farlige, er det en god ide at holde lidt øje med størrelsen, da de fortæller noget om, hvor meget man bløder. Det er som sagt helt normalt med små klumper, men hvis de er lidt større, som en vindrue eller endnu større, så er det en god ide at kontakte en ungdomsmodtagelse, jordemoder eller læge. Især hvis det er i kombination med, at man er nødt til at skifte menstruationsbeskyttelse ofte, har meget ondt, når man har menstruation, eller føler sig energiløs og måske mister en del jern. Hvis man bløder meget, kan det være en god ide at få jerntilskud. Hvis du mistænker, at du har jernmangel, kan det være en god ide at kontakte din læge og få taget nogle prøver, så du kan få anbefalinger til, hvor meget jern du bør få gennem mad og eventuelle kosttilskud for ikke at få jernmangel.