Kan man blive gravid, når man har menstruation?
Faktatjekket af jordemoder Amelie Jensnäs Joäng
Hvordan fungerer det – kan man blive gravid, hvis man har samleje, når man har menstruation? Eller hvornår kan man egentlig blive gravid? Selv om et æg kun kan blive befrugtet nogle få dage hver måned, er man nødt til at beskytte sig mere end det, hvis man ikke vil risikere at blive gravid – eller tværtimod benytte lejligheden til at dyrke sex, hvis man gerne vil have børn. Lad os tale lidt mere om, hvordan det fungerer!
Hvornår kan man blive gravid?
Fra det øjeblik, man får sin første menstruation i puberteten, til man kommer i overgangsalderen, kan man blive gravid. Men det er ikke i hele menstruationscyklussen, at det kan ske – kun på bestemte dage. Og hvilke dage er det så, tænker du sikkert? Det er lidt forskelligt fra person til person, fordi vores menstruationscyklusser ikke er lige lange. Men nu skal du høre: Man plejer at kalde de dage i cyklussen, hvor man kan blive gravid, for det ”fertile vindue”, og det er åbent omkring ægløsningen – cirka fem dage før ægløsningen og en dag efter. Ægget kan kun blive befrugtet i 24 timer, men det, der gør det lidt indviklet, er, at sædceller faktisk kan overleve inde i skeden i op til fem dage – derfor er man også fertil fem dage før ægløsningen.
Okay, men hvornår har man så ægløsning? Normalt omkring cyklusdag 14, men ofte sker det faktisk ikke på nøjagtig samme dag hver måned, og det kan som sagt variere meget fra person til person. Hvis du vil få bedre styr på din ægløsning, er det en rigtig god ide at bruge en menstruationskalender. Eller at tage en ægløsningstest for at få mere præcise dage – alle, der er gode til at tolke deres udflåd, kan også få temmelig godt styr på, hvornår de har ægløsning.
Kan man blive gravid lige efter menstruationen?
Ja, det lyder jo meget usandsynligt, men nogle gange kan kroppen spille os et puds, og det er faktisk muligt at blive gravid næsten umiddelbart efter menstruationen. Hvis man har en superkort menstruationscyklus og en ægløsning, der er lidt ekstra livlig i den pågældende cyklus, kan sædcellerne blive siddende og lige nøjagtig ramme det fertile vindue, vi talte om. Så det er altså usædvanligt, men det kan ske.
En del af symptomerne på graviditet ligner nogle af de PMS-symptomer, der kommer før menstruationen, og nogle gange kan man få noget, der hedder implantationsblødning lige i begyndelsen af graviditeten omkring det tidspunkt, hvor man skulle have haft sin menstruation. Hvis du ikke er helt sikker, ved, at du har haft ubeskyttet samleje, og din krop ikke opfører sig helt, som den plejer, kan det være en god ide at tage en graviditetstest.
Kan man blive gravid inden menstruationen?
Lige inden menstruationen skal komme, er det ikke så let at blive gravid. Det skyldes, at ægløsningen er kommet og gået, og at det varer længe, inden der er et nyt æg til rådighed. Men! Det er stadig kroppen, vi taler om, og den kan gøre, som den har lyst til. Hvis ægløsningen kommer usædvanligt sent, og man har en kort lutealfase, er der en lille risiko, eller chance om du vil, for at blive gravid.
Kan man blive gravid, selv om man bruger kondom, p-piller, spiral eller anden beskyttelse?
Sjovt nok kan man faktisk godt blive gravid, selv om man bruger prævention. Det er ikke ualmindeligt, at man bliver gravid, selv om man tager p-piller, da denne præventionsmetode bygger på, at man tager en pille hver dag. Hvis man glemmer at tage en pille eller får dårlig mave, kan beskyttelsen mindske. Det afhænger lidt af, hvor følsom man er over for hormoner. Selv vaginalt samleje med kondom kan føre til graviditet, hvis kondomet går i stykker, glider af eller bruges forkert. Men samtidig er kondomet det eneste præventionsmiddel, der beskytter mod kønssygdomme, så det er alligevel en favorit. Så er der spiraler og p-stave – den prævention, der giver den uden tvivl bedste beskyttelse mod graviditet, selv om der også her er en lille risiko. For at være supersafe, så anbefales en kombination af kondom og et af de andre præventionsmidler.
Vanliga frågor
-
Ja, det kan man. Nogle kan opleve menstruationslignende blødninger under graviditeten. Hvis du ved, at du er gravid, og du har haft en blødning, er det altid en god ide at tale med din jordemoder eller læge.
-
Ja, du kan blive gravid før den første menstruation kommer, da ægløsningen finder sted, inden menstruationen kommer.
-
Ja, selv om menstruationen er uregelmæssig eller udebliver, kan man blive gravid, da ægløsningen sker før menstruationen kommer. Nogle har endda ægløsning uden at have menstruation.
-
Ja, selv om risikoen er meget lille, er ingen præventionsmetode 100 % sikker. Spiralen kan fx sidde forkert, den kan have flyttet sig, den kan være gået i stykker, eller den kan have siddet for længe.
-
Ja, hvis man ikke tager sin p-pille hver dag, eller hvis man fx får dårlig mave, kan beskyttelsen mindske.
Udforsk mere
Bliv medlem – få flere tips og råd om menstruationscyklussen
Bliv medlem af Club Libresse for at få tips og råd om menstruation og menstruationscyklussen og være blandt de første til at høre om vores nyheder, samarbejder, konkurrencer og kampagner! Derudover får du 10% rabat på menstruationstrusser og menstruationskopper i vores e-handel*
Medicinsk ansvarsfraskrivelsesklausul
Informationen på denne side er læst og godkendt af Libresses jordemoder Amelie Jensnäs Joäng. Den medicinske information i denne artikel stilles dog kun til rådighed i informationsøjemed og må ikke bruges til at stille diagnoser eller udføre behandlinger. Konsultér altid din læge for at få information om specifikke helbredsmæssige tilstande.