En av menscykeln

Faktatjekket af jordemoder Amelie Jensnäs Joäng

Er din menstruationscyklus normal? Ja, med stor sandsynlighed er den det – selvom den ikke ligner dine venners. For vores kroppe er forskellige: Det, der er normalt for dig, behøver ikke at være det for andre. Så hvad er en normal menstruationscyklus egentlig, og hvorfor kan den være det bedste bevis på, at kroppen har det godt? Læs videre, så ser vi nærmere på det her!

Hvad er en normal menstruationscyklus?

Det er ikke helt let at svare på, hvad en normal menstruationscyklus er, eftersom vores kroppe er unikke. Det, der er normalt for dig, er måske ikke normalt for en anden, så det er bedst at holde øje med, hvordan lige netop din krop fungerer, og tage udgangspunkt i det. På den måde kan man opdage, hvis kroppen begynder at opføre sig anderledes og overveje, hvad det kan skyldes. En god måde at lære om sin krop og menstruationscyklus på er at have en menstruationskalender – med den får du lettere styr på din menstruationscyklus, og hvordan du har det gennem de forskellige faser af den.

At have styr på det og vide, hvordan kroppen opfører sig generelt, gør det lettere at se, hvis noget i lige netop din krop virker lidt off og bør tjekkes. Hvis man er i starten af puberteten og er ny på det her med menstruation, kan det også være rart at få lidt basic fakta om, hvordan det her med menstruationscyklussen plejer at fungere. Så her får du et lille grundkursus – og som vi allerede ved, er kroppe lidt forskellige.

Hvor lang er en normal menstruationscyklus?

Det første, du gerne vil vide, er måske, hvor lang en menstruationscyklus normalt er? For de fleste plejer den at være mellem 21 og 35 dage, og for mange ligger den på omkring 28 dage. Under puberteten kan menstruationscyklussen være endnu længere, og det kan tage op til et par år, før den bliver mere regelmæssig – så vær tålmodig!

Efter puberteten finder de fleste kroppe deres egen rytme, og man får en mere regelmæssig menstruationscyklus med omtrent samme tidsrum mellem perioderne med menstruation og omtrent lige mange dage med menstruation. Hvor længe man har sin menstruation varierer: alt mellem to og syv dage er normalt, og gennemsnittet ligger på fem.

Der er tidspunkter i livet, hvor ens menstruationscyklus kan ændre sig: når man nærmer sig overgangsalderen, tager hormonelle præventionsmidler, har været gravid eller ammet, går igennem sorg eller store forandringer i livet er alle typiske øjeblikke, hvor menstruationscyklussen kan blive uregelmæssig.

Hvor meget bløder man normalt under menstruation?

Hvor meget plejer man så at bløde? Lige i starten af menstruationen – den første dag eller to – er blødningen som regel kraftigst, og i slutningen af menstruationen plejer der at komme mindre blod. I alt plejer der at komme mellem to og tre spiseskefulde (altså 30-40 ml blod), når man har menstruation, hvilket faktisk ikke er så meget, som man måske tror. Eller som det kan føles. Men der er også nogle, der bløder op til 80 ml og har en kraftigere menstruation end gennemsnittet, ligesom der også er nogle, der bløder mindre. Her skal du igen tænke på, hvad der er normalt for lige netop dig.

Det kan være godt at vide, at der findes forskellige typer menstruationsbeskyttelse, som er designet til at tage sig af forskellige mængder menstruation. Det er ret almindeligt at bruge én slags menstruationsbeskyttelse i starten af sin menstruation, når man ofte bløder lidt mere, og en anden til mindre menstruation hen imod slutningen.

Normal PMS – hvad kan du forvente?

Når menstruationen kommer, styrtdykker mængden af østrogen i kroppen. Østrogen er et hormon, der får en til at føle sig glad og fuld af energi. Denne dramatiske hormonforandring resulterer ofte i en masse – mindre fede – ting, som samles under navnet PMS. Det er en forkortelse for præmenstruelt syndrom, og det dækker alt fra fysiske ting som ondt i ryggen, diarre, spændte bryster og til, hvordan man har det – at man føler sig nede, trist og irritabel. Det er ganske enkelt ikke noget, man længes efter. For de fleste plejer det dog at gå over ret hurtigt, når menstruationen endelig er kommet.

Hvor slemme kan menstruationssmerter være?

En anden mindre rar ting, der kan dukke op i forbindelse med menstruationen, er menstruationssmerter – en smerte eller ubehagelig følelse i maven eller ryggen, som plejer at komme samtidig med menstruationen. Men hvor kraftige smerte er det så normalt at have? Som vi tidligere har nævnt, så er det meget individuelt, hvordan kroppe fungerer, og dermed hvor ondt man får, eller hvordan det føles. Det kan også variere lidt fra gang til gang for den samme person. For de fleste hjælper det med håndkøbsmedicin, at bruge en varmepude på maven eller måske lave nogle lette yogaøvelser. Men hvis smerten er så stærk, at man ikke kan leve nogenlunde normalt, så er det en god ide at tale med en jordemoder, ungdomsklinik eller læge for at se, om man kan få hjælp med for eksempel stærkere smertestillende medicin.

Opdag mere

Gå med i Libresse för att få tips och råd kring menscykeln, och var bland de första att få veta om våra nya släpp, tävlingar och kampanjer.

Bli medlem - få 10% rabatt

Gå med i Club Libresse för att få tips och råd kring menscykeln, och var bland de första att få veta om våra nya släpp, tävlingar och kampanjer! Dessutom får du 10% rabatt på menstrosor och menskoppar i vår e-handel*