Mikrograf over hormoner

Hormoner er en del af at blive voksen, og nogle gange får de et dårligt ry. Men hvad er hormoner egentlig, og hvordan fungerer de? Lad os se nærmere på de hormontyper, der spiller størst rolle i forbindelse med puberteten (dvs. østrogen, progesteron og testosteron) for at lære mere. 

Hormoner får skylden for mange ting: hudproblemer, søvnløse nætter, kraftige eller lette blødninger (for blot at nævne nogle få). Men hvad er hormoner egentlig? 

Hormoner er i bund og grund kemiske budbringere, der udskilles af kirtler, og de bevæger sig gennem vores kroppe til væv og organer med information om, hvad de skal gøre. [1] De spiller en utroligt vigtig rolle ved igangsættelse af puberteten og menstruationscyklussen. De styrer også ting som vores hjerterytme, søvncykler, stofskifte, appetit, vækst og udvikling samt kropstemperatur – stort set alt! De sørger i princippet for, at kroppen vokser og fungerer, som den skal. 

Da hormoner er så kraftfulde, kan de også nogle gange påvirke vores følelser. Du har måske oplevet humørsvingninger, irritabilitet, tristhed og uro, siden du kom i puberteten, og det kan alt sammen skyldes irriterende hormonforandringer. Så det er helt normalt at være lidt mere følelsesladet eller nærtagende end normalt. 

Hormonforandringer kan også være ret synlige takket være ting som bumser, kønsbehåring og en kraftigere kropsduft – det er det, der gør dem så ‘irriterende’: [2] Samtidig med at de hjælper os med at modne og fremkalde vigtige forandringer, kan de også gøre det svært for os at håndtere vores følelser, og vores krop kan virke lidt fremmed. 

Når det er sagt, så bør hormoner ikke forhindre dig i at leve dit liv. Selvom humørsvingninger og bumser måske ikke ligefrem får nogen til at juble, så har hormoner dog heldigvis en tendens til at komme mere i balance, efterhånden som man bliver ældre.  

Lad os se nærmere på de vigtigste hormoner, der er en del af puberteten, og hvordan de kan påvirke dig, så du bedre kan forstå, hvad der sker i din krop …

Lad os se nærmere på østrogen

Du har sikkert allerede hørt navnet på dette hormon mange gange, da du lærte om pubertet og menstruationscyklussen i skolen. Østrogen spiller en meget stor rolle i vores seksuelle og reproduktive udvikling. Det dannes primært i æggestokkene, men binyrerne og fedtceller danner det også i mindre mængder. 

Man begynder at danne østrogen i puberteten, og kroppen fortsætter med at producere det, indtil man kommer i overgangsalderen, hvor det mindskes. Østrogenniveauerne forandres også i løbet af måneden, hvor de er på sit højeste midt i menstruationscyklussen og lavest under menstruationen. ¨

Selvom østrogen er et kønshormon, så styrer det meget mere end blot menstruationscyklussen og den seksuelle udvikling. Det kan også påvirke humør, urinveje, hjerte og blodkar, bryster, hud, vægt, hår, bækkenmuskler, hjerne og knogler. [2] Man kan sige, at østrogen er en ekspert i multitasking!

Lad os se nærmere på progesteron

Progesteron dannes også i æggestokkene, og det udskilles lige efter ægløsning i den anden halvdel af menstruationscyklussen. Dette hormons opgave er at opbygge livmoderhinden, så der er gode forudsætninger i livmoderen for et potentielt barn.[3] Dette indebærer, at uanset om du vil være forælder eller ej, så er din krop nødt til at danne progesteron for en sikkerheds skyld. Men hvis der ikke er nogen graviditet i sigte, falder niveauerne af dette hormon, og livmoderhinden udskilles ganske enkelt som menstruationsblod.

Lad os se nærmere på testosteron

Når nogen nævner testosteron, forbinder vi det måske automatisk med mandlige egenskaber, men vi har faktisk alle en vis mængde testosteron i os. Dette hormon dannes også i æggestokkene (og ja, i testiklerne hos mænd) og i binyrerne – mere eller mindre som østrogen. Balancen mellem testosteron og østrogen hjælper æggestokkene med at fungere, som de skal – man kan sammenligne dem med et team, der samarbejder. 

Testosteron har også en vigtig indvirkning på forøgelsen af muskelmassen, skelettet og sexlysten. [4] Så hvis du en gang imellem føler dig lidt mere energisk end normalt – så har det sandsynligvis noget med dine testosteronniveauer at gøre!

Hormoner og dit humør

Som med de fleste andre ting i puberteten, er der mange såvel fordele som ulemper ved hormoner. Forøgede østrogenniveauer i forbindelse med ægløsning kan medføre, at vi føler os energiske og endda øge sexlysten lidt, og samtidig kan en stigning af progesteron få os til at flippe lidt ud og give en trang til søde sager. Når østrogenniveauet derimod begynder at falde, og progesteronniveauet begynder at stige, kommer vi måske til at opleve PMS (premenstrual syndrome), hvilket ofte indebærer tristhed, humørsvingninger og smerter. 

Det kan føles forvirrende og frustrerende at skulle håndtere disse forskellige følelser og adfærd – den ene dag springer du måske ud af sengen, og dagen efter har du måske mest lyst til at blive liggende. Men alle disse følelsesmæssige og fysiske forandringer er en helt almindelig del af menstruationscyklussen. Så hvis du er træt af at føle, at livet er en følelsesmæssig rutsjebane, så husk på, at det er helt normalt, og at du helt sikkert ikke er den eneste. Og hvis du føler, at det hele er for overvældende, eller at der er noget galt med din krop, kan du altid snakke med en ven eller et familiemedlem, eller bede en læge om en medicinsk vurdering. Når alt kommer til alt, kan vi ikke styre vores hormoner, men vi kan lære, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere dem ved hjælp af øvelse, tålmodighed og støtte fra andre. 

Når vi ved og forstår mere om de forskellige hormoner og deres effekt, kan det hjælpe dig med at indse, hvorfor du nogle gange føler, at du er ude af balance. Hvis du vil lære mere om, hvordan din krop fungerer indvendigt, kan du læse mere i vores artikler om at forstå din månedlige cyklus, og hvordan puberteten forandrer din krop.

Medicinsk ansvarsfraskrivelse

De medicinske oplysninger i denne artikel skal kun betragtes som en informationsressource og må ikke bruges eller påberåbes til diagnostiske eller behandlingsmæssige formål. Kontakt din læge for vejledning om en specifik medicinsk tilstand.

Referencer

Lær mere