Lutealfasen – din guide til anden halvdel af menstruationscyklussen 

Faktatjekket af jordemoder Amelie Jensnäs Joäng

Du har måske styr på, at man plejer at dele menstruationscyklussen ind i forskellige faser? Den anden halvdel af cyklussen kaldes lutealfasen og starter umiddelbart efter ægløsningen. Så sker der ting og sager i kroppen – men hvad sker der helt præcist? Og hvor lang er lutealfasen, og hvad har den med graviditet og overgangsalderen at gøre? Så mange spørgsmål! Læs videre, så ser vi nærmere på det!

• Hvad er lutealfasen?
• Symptomer i lutealfasen
• Progesterons rolle i lutealfasen
• Kort og lang lutealfase
• Kan man forlænge lutealfasen?
• Lutealfasen og graviditet
• Lutealfasen i overgangsalderen

Lutealfasen er den sidste del af menstruationscyklussen, og den varer fra ægløsningen og indtil den næste menstruation kommer. Og selv om man til tider kan føle sig lidt ustabil, er det en ret spændende fase, fordi kroppen ændrer sig en hel del. Det er nemlig i denne fase, at corpus luteum dannes og begynder at producere hormonet progesteron, som gør livmoderslimhinden blød og glat for et befrugtet æg. Hvis befrugtningen ikke finder sted, falder progesteronniveauet igen, og livmoderslimhinden kommer ud af kroppen som menstruation – og så begynder en ny cyklus!

Kan man så mærke, at man er i lutealfasen? Ja, de fleste kan mærke de hormonelle forandringer i løbet af deres menstruationscyklus, og lutealfasen er ingen undtagelse. Faktisk er kroppen generelt mindre modstandsdygtig over for stress i denne fase, og mange er lidt mere opmærksomme på, hvordan de har det. For hvis den der graviditet, som kroppen forbereder sig på, ikke bliver til noget, kan progesteron føre til PMS-symptomer som fx humørsvingninger, træthed, ømme eller hævede bryster og træg mave. Det progesteron, der produceres i lutealfasen, plejer også at hæve kropstemperaturen en smule, men det er som regel ikke noget, man kan mærke.

Hormonet progesteron spiller altså hovedrollen i lutealfasen, fordi det forbereder livmoderen på at tage imod et befrugtet æg. Den gør slimhinden tykkere, mere næringsrig og forhindrer også kroppen i at få flere ægløsninger (ét æg er jo nok til, at skabe et barn). Hvis man ikke ønsker at blive gravid, synes man måske, at det der progesteron er ret unødvendigt, fordi det føles, som om det mest bidrager til PMS. Men det er jo rart at vide, at kroppen gør sit arbejde, hvis man en dag skulle få lyst til at blive gravid, ikke?

For de fleste varer lutealfasen omkring 14 dage, men det varierer naturligvis fra person til person. Nogle har en, der er 10 dage, andres er op til 16. Men en ting, der kan være godt at vide, er, at lutealfasens længde ikke ændrer sig fra cyklus til cyklus. Så hvis din lutealfase er 14 dage lang, vil den sandsynligvis fortsætte med at være det cyklus efter cyklus. Hvis man har lutealfaser, der er kortere end 10 dage eller længere end 16 dage, kan det være en god ide at tale med en jordemoder, da det kan hænge sammen med ubalancer og hormonelle problemer som fx PCOS og forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen.

Hvis man har en ekstra kort lutealfase, er det så muligt at forlænge den? Det er ikke helt sikkert – det afhænger lidt af årsagen til det. I nogle tilfælde er det dog muligt at påvirke lutealfasens længde. En kort lutealfase er ofte forbundet med lave progesteronniveauer, og da kan man få medicinsk behandling i form af progesterontilskud eller medicin, der forbedrer ægløsningen og indirekte øger produktionen af progesteron. Denne type behandling kræver dog, at man skal til læge for at få hjælp.

Men man har også mulighed for at påvirke en hel del selv. For hvordan man lever og har det, påvirker hormonbalancen i kroppen. Stress, for hård eller ekstrem træning og for lidt næring kan nemlig få progesteronniveauet til at falde.

Vi har jo konstateret, at lutealfasen har en del med graviditet at gøre. Det har hele menstruationscyklussen jo egentlig, men det er netop i lutealfasen, at graviditeten begynder, hvis et æg er blevet befrugtet. Man kan tro, at det sker ved selve befrugtningen, lige ved ægløsningen, men det er først, når embryoet (som er dannet af ægget og sædcellen) sætter sig fast i livmoderslimhinden, at graviditeten begynder. Hvis det skal fungere, har man jo brug for alt det progesteron, som lutealfasen giver, og som jo gør det rart og hyggeligt for det lille embryo.

Fordi lutealfasen og dens progesteron er så vigtigt for, at graviditeten kan opstå, kan både en for lang og en for kort lutealfase føre til vanskeligheder for dem, der ønsker at blive gravide. Det er selvfølgelig stadig muligt at blive gravid, men chancerne falder, og risikoen for abort er lidt højere. Derfor er det en god ide at tale med en jordemoder, hvis man ved, at ens lutealfase er lidt for kort eller lang.

Når kroppen begynder at nærme sig overgangsalderen og langsomt men sikkert trækker sig tilbage fra det her med reproduktion, bliver ægløsningen mere og mere uregelmæssig og stopper til sidst helt. Da lutealfasen er afhængig af ægløsningen, bliver den kortere og kortere. Når man så ikke har haft menstruation i 12 måneder, og man har passeret overgangsalderen, så forsvinder lutealfasen helt sammen med resten af menstruationscyklussen.