Faktatjekket af jordemoder Amelie Jensnäs Joäng

Irritation, nedtrykthed og et svingende humør – er det følelser, du kan genkende? De kan dukke op lige før din menstruation og have en negativ indvirkning på dit liv. Den gode nyhed er, at det sandsynligvis ikke er en livskrise, men "bare" irriterende PMS!

PMS (eller præmenstruelt syndrom, som det også kan kaldes) spøger ikke kun i hovedet, men kan også mærkes i kroppen. Her kan du lære mere om PMS, hvorfor og hvornår det sker, typiske symptomer, og hvordan du kan håndtere det.

• Hvad er PMS?
• Almindelige PMS-symptomer
• Hvornår i din menstruationscyklus har du PMS?
• Tips til lindring og håndtering af PMS
• Når PMS bliver til PMD
• Sådan støtter du din partner/kæreste under PMS

PMS betyder præmenstruelt syndrom eller præmenstruelle spændinger og er således en forkortelse for en række samlede symptomer, du kan få i dagene eller nogle gange ugerne, inden din menstruation kommer. Ikke overraskende skyldes dette hormonerne i kroppen, især østrogen, som styrtdykker lige før din menstruation, og ofte får det samtidig dit humør til at falde.

Det er dog ikke altid, man får PMS, og det kan være forskelligt fra gang til gang. Derfor er det godt at vide, hvilke symptomer der er almindelige, så det er lidt lettere at vide, om det er PMS eller noget andet!

Her er en liste over de mest almindelige symptomer, du kan få ved PMS:

• Angst
• Humørsvingninger – fra lunefuld, trist og grådkvalt til irriteret eller rasende
• Træthed
• Ømme bryster
• Smerter, både i hovedet og i den nederste del af maven
• Oppustethed og urolig mave

PMS kommer inden menstruationen og bør ikke forveksles med fx menstruationssmerter, som også kan medføre smerter og urolig mave.

PMS starter efter ægløsningen, når stoffet progesteron udskilles, hvilket vil sige ca. 14 dage inden den næste forventede menstruation. Nogle mærker det først tre til fire dage efter ægløsningen og et par dage inde i deres menstruation.

Den nemmeste måde at få en idé om, hvornår man har PMS, er at føre en menstruationskalender, hvor man følger sin menstruationscyklus fase for fase. På den måde kan du holde styr på din menstruationscyklus og kan reflektere over, om dit velbefindende skyldes hormonerne eller måske din livssituation.

Under PMS kan søvnen påvirkes negativt ved indtagelse af kulhydrater, fx slik. Derfor er det en god idé at undgå slik og alkohol, hvis du har svære symptomer.

Selv om du ved, at det er PMS, og at det går over, så betyder det ikke, at du er nødt til at bide tænderne sammen. Man kan håndtere og lindre PMS på forskellige – her får du et par tips:

Du kan også kontakte din ungdomsklinik for at få yderligere hjælp. Nogle gange kan hormonelle præventionsmidler hjælpe mod PMS/PMDS.

Der er nogle, som oplever værre PMS-symptomer. Det er mere end bare PMS og kaldes derfor PMD eller PMDS, som står for præmenstruelt dysforisk syndrom. Dette medfører en større psykologisk belastning. Når man har PMD/PMDS kan det nogle gange medføre panikanfald, depression, ekstreme raserianfald eller endda selvmordstanker. Ingen skal være nødt til at have det sådan, så derfor er det er utroligt vigtigt at søge hjælp – for den findes. Hvis du kan nikke genkendende til dette, bør du kontakte din læge og bestille en tid! Du kan også henvende dig til din ungdomsklinik, jordemoder eller gynækolog.

• Læs fagartikler og lyt til podcasts om PMS og PMDS for bedre at kunne forstå, hvordan din partner har det, og hvordan vedkommende reagerer.
• Hav en menstruationskalender, så du kan følge din partners menstruationscyklus.
• Opfordr din partner til at være fysisk aktiv for at øge mulighederne for at mindske nedtryktheden.
• Undgå konflikter.