Follikelfasen – en guide til menstruationscyklussens første fase
Faktatjekket af jordemoder Amelie Jensnäs Joäng
Menstruationscyklussen kan inddeles i forskellige faser, og den første er ingen ringere end follikelfasen! De enkelte faser har lidt forskellige opgaver for din krop og byder på diverse hormoner og symptomer. Vil du lære mere om follikelfasen? Så læs med her!
Hvad er follikelfasen?
Du ved måske, at menstruationscyklussen begynder, når menstruationen kommer, men vidste du, at det også er starten på follikelfasen? Den varer helt frem til ægløsningen og er ganske enkelt de dage i din cyklus, som kroppen bruger på at forberede sig på, at ægget skal frigives. Hvordan gør den det, tænker du sikkert? Jo, i follikelfasen frigives der hormoner, som giver æggestokkene instruktioner om at begynde at udvikle ægblærer (de kaldes også follikler). Derefter udvælger kroppen en af ægblærerne, som frigiver et æg, når det er tid til ægløsning. Efter follikelfasen og ægløsningen kommer lutealfasen – hvis du er nysgerrig efter at vide, hvad der sker i kroppen i denne fase, kan du læse mere her.
Symptomer i den follikulære fase
Hvordan plejer man så at blive påvirket fysisk og psykisk i den follikulære fase? Her har vi et tidspunkt i menstruationscyklussen, som langt de fleste synes er ret behagelig! Det skyldes i høj grad et stigende østrogen- og testosteronniveau, som giver ekstra energi og styrke i hverdagen. De mest almindelige symptomer, du kan opleve i follikelfasen, er
- Øget energi. Når din menstruation begynder at aftage, føler mange, at de har mere energi i kroppen.
- Bedre humør. Mange føler sig mere positive og afbalancerede i follikelfasen.
- Forbedret koncentrationsevne. På grund af de hormonelle forandringer kan nogle føle sig lidt skarpere i hovedet.
- Øget sexlyst. Hormonet østrogen, som spiller en stor rolle i follikelfasen, kan øge sexlysten, eftersom kroppen forsøger at forberede sig på en mulig graviditet.
- Øget styrke. Når man nærmer sig slutningen af follikelfasen, og ægløsningen er nært forestående, er det ikke usædvanligt, at man kan føle sig lidt ekstra stærk og udholdende. Det skyldes det øgede niveau af hormonet testosteron.
Hvordan påvirker follikelfasen humøret?
Lige i begyndelsen, tidligt i follikelfasen, er det menstruationen, der spiller hovedrollen, og så kan både humøret og energien være lidt svajende. Men heldigvis kan vi konstatere, at mange har det ganske godt under det meste af follikelfasen, og det kan vi takke hormonerne for. Østrogenet har en positiv effekt på humørregulerende signalsubstanser som serotonin og dopamin (puha, sikke nogle lange og kringlede ord, er du med?) – og så får vi en følelse af velvære. Der er dog ikke nogen garanti for, at man har det fantastisk i hver follikelfase, da der jo er mange ting, som styrer vores velbefindende, og det kan variere fra måned til måned og fra person til person.
Forskelle mellem en kort og lang follikelfase
Follikelfasen kan vare alt fra syv til 21 dage, men gennemsnittet er omkring 17 dage. Det er normalt lige netop follikelfasens længde, der bestemmer, hvornår ægløsningen sker, og hvor lang hele ens menstruationscyklus bliver. En meget kort follikelfase betyder tidlig ægløsning og kan hænge sammen med hormonelle forandringer eller eventuelt problemer med fertiliteten. Hvis man har en længere follikelfase end normalt, er det som regel helt normalt og betyder ikke nødvendigvis andet, end at ægløsningen kom lidt senere. Lige netop follikelfasen er den del af menstruationscyklussen, der kan være mest uberegnelig og nogle gange kortere eller længere end den seneste cyklus – mens lutealfasen næsten altid er lige lang.
Udforsk mere
Bliv medlem – få flere tips og råd om menstruationscyklussen
Bliv medlem af Club Libresse for at få tips og råd om menstruation og menstruationscyklussen og være blandt de første til at høre om vores nyheder, samarbejder, konkurrencer og kampagner! Derudover får du 10% rabat på menstruationstrusser og menstruationskopper i vores e-handel*
Medicinsk ansvarsfraskrivelsesklausul
Informationen på denne side er læst og godkendt af Libresses jordemoder Amelie Jensnäs Joäng. Den medicinske information i denne artikel stilles dog kun til rådighed i informationsøjemed og må ikke bruges til at stille diagnoser eller udføre behandlinger. Konsultér altid din læge for at få information om specifikke helbredsmæssige tilstande.