12 myter om menstruation

Faktatjekket af jordemoder Amelie Jensnäs Joäng

I mange kulturer har man i flere hundrede år betragtet menstruation som noget urent eller skamfuldt. Det er selvfølgelig bare noget sludder, men desværre lever nogle myter og rygter om menstruation stadig videre. Så lad os aflive et par stykker – læs videre her, hvor vi punkterer 12 almindelige myter om menstruation!

1. Menstruation lugter dårligt
2. Menstruation er beskidt og urent
3. Man kan besvime på grund af blodtab under menstruationen
4. Man kan ikke bade eller træne med menstruation
5. Man bliver syg under menstruationen
6. Alle har en 28-dages menstruationscyklus
7. Man kan ikke blive gravid under menstruationen
8. Hvilken tamponstørrelse man skal bruge, afhænger af vaginaens størrelse
9. Jomfruer kan ikke bruge tampon
10. Man kan synkronisere sin menstruation med sine venner
11. Menstruationssmerter er noget, man må finde sig i
12. Kun kvinder kan få menstruation

Bare fordi det kommer ud mellem benene, betyder det ikke, at menstruationen lugter dårligt. Det er helt forkert. Menstruationsblod lugter som blod – hverken mere eller mindre. Hvis du oplever en stærk og ubehagelig lugt, når du har menstruation, så skyldes det nok snarere en ubalance i underlivets pH-værdi, og at du måske har fået bakteriel vaginose – ikke menstruationen i sig selv.

Lad os få én ting på det rene: Det er hverken beskidt, skammeligt eller urent at have menstruation. Menstruation er helt naturligt, og menstruationscyklussen er en forudsætning for, at vi kan få børn – altså en forudsætning for, at mennesker overhovedet kan eksistere. Hvis der er noget, menstruationen er, så er det vel det fineste, vi har, ikke?

Det kan se ud som et blodbad de første dage af menstruationen, men faktum er, at der ikke kommer så meget blod, som det ser ud til. I gennemsnit mister du kun omkring to til tre spiseskefulde blod, hver gang du har menstruation. Hvis du ikke har en meget kraftig menstruation, såkaldt hypermenorré, så behøver du ikke bekymre dig om at besvime på grund af blodtab, når du har menstruation. Hvis du har rigtig kraftig menstruation og føler dig svimmel, når du rejser dig op, så skal du selvfølgelig snakke med en ungdomsklinik, jordemoder eller læge for at få hjælp.

Nogle har så kraftige smerter, når de får deres menstruation, at de besvimer – men så er det jo smerten og ikke menstruationens skyld, hvis man skal være pernitten.

Har du hørt den gamle myte om, at man har større risiko for at blive angrebet af hajer, hvis man bader, når man har menstruation? Det er jo selvfølgelig bare noget vås! Det er helt rigtigt, at hajer godt kan lide blod, men den mængde, der kommer, når man har menstruation, er så lille, og bliver så fortyndet i vandet, at hajerne ville være nødt til at være lige ved dit underliv for at kunne lugte det. Så fortsæt med at bade, som du plejer, når du har menstruation!

Hvad så med træning under menstruationen? Klø på, siger vi bare! Bevægelse er faktisk en af de bedste måder at håndtere menstruationssmerter på. Du har måske ikke vildt meget lyst til at gå all in i fitnesscentret lige netop under menstruationen, og så skal du selvfølgelig lytte til din krop! Men lette og bløde bevægelser som at gå, svømme, lave pilates eller yoga kan både løfte humøret og dæmpe en del af menstruationssmerterne.

Når det kommer til menstruationsbeskyttelse, er der flere gode løsninger til både træning og svømning, når du har menstruation. Når du træner, er menstruationstrusser en virkelig god løsning, fordi de føles og ser ud som almindelige trusser – men de kan absorbere menstruationen og bliver siddende, hvor de skal, uanset hvordan du bevæger dig. Hvis du skal svømme, er det en menstruationsbeskyttelse, der sidder inden i kroppen, du har brug for – en menstruationskop eller måske en tampon.

Nej, man bliver ikke syg, når man har menstruation. Man kan selvfølgelig risikere at blive syg, samtidig med at man har menstruation – men ikke på grund af den. Myten stammer sandsynligvis fra, at man kan få PMS inden sin menstruation og så føle sig lidt svag, fordi hormonniveauerne svinger hurtigt.

Nej, nej, nej! Vi er ikke robotter, som alle sammen fungerer på præcis samme måde. Alle kroppe er unikke, og det gælder også vores menstruationscyklusser. 28 dage er et gennemsnit for, hvor lang en menstruationscyklus er, men nogle har 21 dage, og andre har 35. Det er med andre ord meget individuelt, og det kan også ændre sig i løbet af livet. En måde at holde styr på sin menstruationscyklus på er at bruge vores menstruationskalender, som følger kroppen og lærer dens mønster at kende.

Selv om sandsynligheden for at blive gravid under menstruationen er meget lavere end senere i menstruationscyklussen (ja, ægløsning, vi taler om dig!), kan man faktisk blive det. For lige netop ægløsningen er afgørende for, at en graviditet kan ske, og det kan være forskelligt fra person til person, hvor tidligt den finder sted. Derudover er sædceller ret sejlivede og kan overleve i op til fem dage inde i vaginaen og livmoderen. Så hvis man har samleje under menstruationen og derefter får ægløsning mindre end fem dage senere, og så kan man blive gravid.

Det er rigtigt, at tamponer fås i forskellige størrelser, men det handler udelukkende om absorberingsevnen. Det vil sige, hvis du har en kraftigere menstruation, kan du have brug for en større størrelse tampon, og omvendt. Det er derfor mere almindeligt, at man har brug for en større størrelse i starten af menstruationen, og derefter skifter man til en mindre – eller bruger et bind, hvis man er bange for, at vaginaens slimhinder skal tørre ud.

Denne myte er forkert på så mange måder! For det første det her med ordet jomfru – det har vi snakket om før – at det er et gammelt, forældet ord, som egentlig slet ikke har noget med sex at gøre, men som er blevet brugt til at beskrive en person, der ikke har haft samleje. Hvis man ikke har haft det, men stadig gerne vil bruge tampon eller menstruationskop, så skal man være klar over, at man sagtens kan gøre det! Hvis det er første gang, man prøver at bruge tampon eller menstruationskop, kan det være godt at vide, at det kan føles lidt uvant og trangt at føre menstruationsbeskyttelsen ind. Men øvelse gør mester, og der er ikke nogen ”jomfruhinde”, der sidder i vejen!

En meget almindelig myte om menstruation, som der snakkes meget om i både film, serier og måske blandt venner, er at menstruationscyklusser kan synkroniseres med personer, man hænger meget ud med. Det er måske en fristende tanke at være det samme sted i sin cyklus, men der er ingen studier, der har kunnet bevise, at det er sandt.

Det her er helt hen i vejret. Det er ganske vist virkelig, virkelig almindeligt at have menstruationssmerter, men det er på ingen måde noget, man ”bare skal finde sig i”. Der er flere ting, som kan hjælpe mod menstruationssmerter – alt fra smertestillende medicin i håndkøb og hormonelle præventionsmidler til lette yogaøvelser og varme. Hvis man har meget ondt, og den smertestillende medicin, man kan få i håndkøb, ikke hjælper, kan man tale med sin jordemoder, ungdomsklinik eller læge for at få hjælp.

Rent biologisk kan alle, der er født med en livmoder, få menstruation, og i den gruppe indgår transpersoner og nonbinære naturligvis også. Det betyder, at hvis man har en livmoder, men ikke betragter sig som kvinde, så kan man stadig få menstruation.