Kvinder, der snakker om menstruation og deres menstruationscyklusser efter at have anvendt Libresses menstruationskalender.

Få styr på din menstruation med vores menstruationskalender!

Normalt kommer din menstruation én gang om måneden (omtrent med 28-30 dages mellemrum), men for mange af os er det ikke en eksakt videnskab. Det er ikke altid lige let at forudsige den præcise dato samt beregne tidspunktet for ægløsningen og næste menstruation. I sådanne tilfælde kan det være godt at have et værktøj til at følge din menstruation og få styr på din menstruationscyklus. Med vores menstruationskalender kan du forudsige menstruationen og være i balance med din krop!

Den dato, hvor din seneste menstruation begyndte, og du havde en kontinuerlig blødning og ikke bare nogle dråber

Hvornår startede din seneste menstruation?

Prøv at angive en gennemsnitlig varighed i de sidste tre måneder

Hvor mange dage plejer din menstruation at vare?

Tiden fra starten af en menstruationsperiode og starten på den efterfølgende periode – angiv et groft gennemsnit

Hvor lang er din menstruationscyklus?

Vores menstruationstæller er ikke altid 100 procent nøjagtig, og det skyldes, at hver krop og hver cyklus er forskellig.

Din menstruationscyklus

  • før menstruationen
  • under menstruationen
  • efter menstruationen
  • ægløsning
  • Før menstruationen Dagene før din menstruation, hvor du kan have PMS. Lær at håndtere symptomerne.

    Under menstruationen Når din cyklus begynder, og blødningen begynder med, at livmoderens slimhinde udstødes.

    Efter menstruationen Blødningen skal være afsluttet på dette tidspunkt, men der kan stadig komme lidt udflåd.

    Ægløsning Det tidspunkt, hvor en af dine æggestokke frigiver et æg, og du kan opleve mere udflåd.

Vores menstruationstæller er ikke altid 100 procent nøjagtig, og det skyldes, at hver krop og hver cyklus er forskellig.

Menstruationscyklussens forskellige faser

Hvornår starter din menstruationscyklus? Cyklussen måles først fra starten på din menstruation, når du har regelmæssige blødninger, selv om der kommer nogle dråber (mellemblødning) inden da.

En menstruationscyklus består af forskellige faser. Den første er menstruationsfasen, der strækker sig fra den første dag, du får din menstruationsblødning – ganske enkelt de dage, hvor du har menstruation. Du undrer dig måske over, hvor blodet kommer fra, og hvorfor der kommer så meget blod? Menstruation skyldes blødninger fra livmoderens slimhinde, hvor blodet ledes gennem livmoderhalsen og ud gennem skedeåbningen. Blødningen varer normalt 3-5 dage, og selv om det føles som flere liter, er det normalt bare 30-80 ml, som vi bløder under menstruationen. Læs mere i vores artikel Hvor meget bløder man under menstruationen?

Under og hen imod slutningen af menstruationen begynder din krop igen at forberede sig til ægløsningsfasen under follikelfasen, hvor din livmoders slimhinder bliver tykkere for at forberede sig til at kunne fastgøre et befrugtet æg. I løbet af ægløsningsfasen (ca. 14 dage inden menstruationen), vil den ene af dine æggestokke frigive et æg, der ledes gennem den ene æggeleder til livmoderen. Hvis ægget på sin vej møder en sædcelle, bliver det befrugtet, og du kan blive gravid. Hvis ægget ikke bliver befrugtet, er der ikke længere behov for livmoderens slimhinde. Det medfører, at den udstødes, og hele processen starter forfra igen. Efter ægløsningsfasen kommer lutealfasen, der er den sidste fase (og den længste) i menstruationscyklussen. Hvis et æg er blevet befrugtet, griber livmoderen ind og tager hånd om det.

En normal menstruationscyklus varer gennemsnitligt 28 dage, men vær ikke bekymret, hvis din ikke gør det! Den kan variere mellem 21 og 35 dage, og til og med endnu mere. Mange kvinders menstruationscyklus varierer i længde fra måned til måned. Sandsynligvis vil dine cyklusser være lidt længere, når du er yngre og derefter blive kortere med alderen.

Hvis du vil vide mere om menstruation, kan du læse vores artikel Grundlæggende oplysninger om menstruation.

Hvorfor skal jeg spore min menstruationscyklus?

Det kan være en stor hjælp at vide noget om, hvornår du kan vente din menstruation. Din menstruation behøver aldrig at hindre dig i at leve dit liv. Så vil du være klar til en speciel begivenhed eller til ferie, kan din menstruationskalender være en hjælp til din planlægning. Du opdager måske, at din menstruationscyklus er mere regelmæssig, end du tror!

Sundhedsvæsenet benytter også menstruationen som en vigtig indikator for kvinders generelle helbred, og ændringer i menstruationen kan være et symptom på forskellige helbredsproblemer. Det er vigtigt, at du forstår, hvad der er normalt for dig, så du opdager forandringer, inden du snakker med din læge om dem.

Planlægger du at få et barn? Vores værktøj kan give dig en omtrentlig angivelse af, hvornår du har størst chance for at blive gravid.