1500x600_Femoji-messaging-DK.png

Menstruationer er en realitet hver måned for to milliarder kvinder og piger i hele verden. Og alligevel er det mere eller mindre tabu at tale om det.

Vi gør meget for at undgå at bruge ordet "menstruation", og det viser, hvor svært vi som samfund har ved at tale om noget, der trods alt er en helt normal smule blod. Hvor tit hører du kvinder – og mænd – bruge en indirekte taleform til at henvise til menstruation?

Alle lande har deres egne slangudtryk og talemåder. I Storbritannien er det normalt at kalde det "forbandelsen". I Sverige kaldes menstruationer tit "Ligonveckan" (tyttebærugen). I Frankrig bruger de det mærkelige udtryk "Les Anglais ont débarqué" (englænderne er landet). I Danmark siger man tit "det røde", og i Finland bruges det nedsættende udtryk "hullum lechman tauti" (kogalskab).

Kvinder gemmer hygiejnebind og tamponer væk derhjemme og skjuler dem i diskrete etuier, når de går i byen. Alt sammen fordi de ikke ønsker, at andre skal vide, at de har menstruation. Men der er ingen, der er flove over menneskers lige så normale og naturlige behov for at tisse. Vi gemmer ikke toiletpapiret væk, så det ikke kan ses.

Vi gør meget for at undgå at bruge ordet "menstruation", og det viser, hvor svært vi som samfund har ved at tale om noget, der trods alt er en helt normal smule blod.

Så hvorfor er der så meget tabu omkring menstruationer? Det kan være fordi, man i tidligere tider ikke forstod, hvad der skete og derfor frygtede det, så der opstod nogle ret utrolige myter. Naturalisten Pliny den Ældre skrev i romertiden, at menstruationsblod kunne spolere mad og drikkevarer, dræbe afgrøder, sløre spejle, få metal til at ruste og fordrive haglstorme. Og så sent som i 1878 trykte The British Medical Journal (BMJ) kommentarer fra læger, der var overbeviste om, at kød kunne blive harskt, hvis menstruerende kvinder rørte ved det.

Og hvor utroligt det end lyder, er der stadig kulturer, hvor myten at en kvinde er uren, når hun har menstruation, lever i bedste velgående. I Uganda anses menstruerende kvinder for eksempel for at være urene og forurenede. Og det tales stadig meget dårligt om menstruationer mange steder i verden.

Selv i vesten er der et stigma forbundet med at tale om menstruationer, især blandt drenge og mænd. Et amerikansk studie fra 1983 [1] afslørede, at næsten alle piger i USA følte, at de ikke kunne tale med drenge om menstruation. Og mere end en tredjedel syntes, at det var upassende at tale med deres fædre om det. Godt tre årtier senere er kvinder stadig flove over at tale om det.

Så hvordan kan Libresse være med til at nedbryde disse tabuer og få kvinder til at tale åbent? Hvis der er én gruppe, der kan være banebrydende, så er det unge kvinder. Unge kvinder og teenagere har i mange år været "sprogfornyere" – fornyere, der opfinder nye ord, som finder vej ind i vores hverdag.

Hvis de er fornyere inden for sprog, så kan de sikkert også være fornyere med hensyn til forandringer? Kan Libresse opmuntre til mere kommunikation om menstruationer ved at give unge kvinder værktøjet til at tale åbent og ærligt om dem? Hvad med at få unge kvinder til at dele deres oplevelser gennem det hurtigst voksende sprog i verden? Det universelle emoji-sprog. [2]

For generation Z – dvs. unge mennesker født fra midten af 90'erne og frem, som er vokset op i en digitalt forbundet verden, kommer evnen til at kommunikere kortfattet – sms'er, Snapchat, emoji osv. – helt naturligt.

Det tager for lang tid at skrive hele sætninger, men en billedbesked kan formidle dine følelser på få sekunder. Så vi kommunikerer i højere og højere grad med et enkelt symbol for at formidle følelser – et hjerte, et blink med øjet, et smil. Emoji er faktisk blevet så udbredt i ungdomskulturen, at Oxford University Press i 2015 erklærede, at et "Ansigt med glædestårer" var "Årets nye ord".

Vidste du?

300
millioner: antallet af kvinder, der har menstruation lige nu
2
milliarder: antallet af smartphonebrugere i hele verden
6
foreslået antal nye emojier med menstruationstema

Men da Libresse søgte i det officielle Unicode emoji-tastatur, opdagede de, at kvinder, for slet ikke at tale om menstruationer, stort set ikke var repræsenteret. Der var kun stereotyper som en brud med et slør og en flamencodanser i en rød kjole. Det var bare ikke alsidigt nok.

Indtil nu har der heller ikke været en emoji for "menstruation", så kvinder har været nødt til at bruge eksisterende emojier opfindsomt og f.eks. bruge [emoji med vredt ansigt] eller endda [emoji med vulkanudbrud]. Libresse er fast besluttet på at ændre dette og har derfor lanceret en kampagne, Change.org, for at få seks nye "femojier" inkluderet i Unicodes næste opdatering af emoji-tastaturet. Disse seks emojier med menstruationstema er blevet skabt, så kvinder og piger specifikt kan tale om menstruation. Femojierne dækker hele menstruationsoplevelsen, fra bind til bukser med pletter og kramper. Disse ironiske ikoner vil gøre det muligt for piger at give udtryk for deres følelser, på en måde, der er naturlig for dem.

Der er næsten to milliarder brugere af smartphones i hele verden, så det giver god mening at kommunikere om menstruation ved hjælp af femojier. "Menstruation er en naturlig proces, men vi lever i et samfund, hvor vi skjuler bind i ærmerne, hvor billeder af blodpletter fjernes på de sociale medier, og britiske sportskvinder modvilligt taler om menstruationers indvirkning på deres præstationer", siger Nicola Coronado, markedsføringsdirektør hos Essity. "Så menstruation er stadig tabu (i Storbritannien). Vi ønsker at bryde dette tabu ved at skabe mere dialog om dette emne, som vi har så svært ved at tale om."

Change.org-kampagnen fra Libresse har indtil videre fået næsten 37.000 underskrifter. Vi håber, at det med en fortsat intens indsats ikke vil vare længe, før kvindelige emoji'er er en del af vores universelle sprog. Hvis vi taler om menstruationer i mere positive vendinger i stedet for kun at tale om ulemperne, er der større sandsynlighed for, at de engang bliver et normalt samtaleemne. For det, der er hverdagen for halvdelen af verdens befolkning hver måned, bør ikke være tabu.

Gå til www.change.org/p/femojis-uk for at underskrive Libresse kampagnen for femojis.

[1] Beliefs and attitudes of young girls regarding menstruation (L R Williams, 1983)
[2] www.bbc.co.uk/newsbeat/article/32793732/uks-fastest-growing-language-is-emoji

Se mere

Del  Tweet