Libresse Discreet tamponer findes i størrelserne Mini, Normal og Super. Tamponen har en rund top, hvilket gør den nem at indføre, mens de bølgede kanaler på siderne effektivt leder væsken ind i tamponen og forhindrer lækage. Normal og Super findes også i et Ultra Slim design for ekstra komfort, som er lige så sikkert som en almindelig tampon takket været deres super absorberende fibre.

Så nemt er det at bruge en tampon

  1. Vask hænderne inden du skifter tampon.
  2. Vrid plastikken af tamponen.
  3. Fold snoren ud og hold tamponen som vist på billedet.
  4. Sid på toilettet eller stå op med det ene ben på en stol.
  5. Prøv på at slappe af. Indfør forsigtigt tamponen skråt bagud. Før med fingeren tamponen så langt op i skeden som du kan. Når tamponen sidder ordentligt på plads, mærkes den ikke. Vask hænderne igen.
  6. Når du skal have tamponen ud igen, trækker du bara let i snoren. Tamponer bør ikke smides i toilettet.

Skift tampon regelmæssigt, hver 3-8 time. Du kan godt sove med tampon om natten - men skift da tamponen lige inden du går i seng, og straks efter at du er vågnet. Brug aldrig mere end én tampon ad gangen. Glem ikke at tage den sidste tampon ud, når din menstruationen er slut.

Vælg den rigtige tamponstørrelse

Det er vigtigt at vælge tamponstørrelse efter behov. Let blødning, lille tampon, og en større tampon ved kraftigere blødning. Prøv dig frem og begynd gerne med Mini første gang du bruger tampon. Ofte har man brug for to størrelser - en større til når menstruationen topper, og en mindre til de dage hvor blødningen er mere sparsom.

Absorption pr. tampon

Billedet i begyndelsen af folderen viser antallet af dråber i forhold til sugeevne - jo flere dråber desto højere sugeevne.

Information om TSS

TSS (Toxic Shock Syndrome) er en yderst sjælden, men alvorlig sygdom. Den skyldes en almindeligt forekommende bakterie blandt mennesker. Sygdommen kan opstå hos mænd, kvinder og børn. Omkring halvdelen af alle tilfælde rammer menstruerende kvinder. TSS er sat i forbindelse med brug av tampon, men kan også opstå når de ikke anvendes. TSS skal opdages og behandles på et tidligt stadie, eftersom sygdommen kan have en dødelig udgang.

Sygdommen har typisk følgende symptomer:

  • pludselig og meget høj feber, over 39°C
  • opkastning og/eller diarré
  • træthed og svimmelhed 
  • ondt i halsen og hovedpine, endda muskelsmerter
  • rødmen der minder om solskoldning

Disse symptomer behøver ikke at være tegn på TSS, men tag for en sikkerheds skyld tamponen ud og opsøg straks læge. Husk at nævne TSS og at du har menstruation. Hvis du tidligere har haft TSS, bør du rådføre dig med din læge, inden du bruger tampon igen.