Når dine menstruationer er begyndt, kan det gøre en kæmpe forskel for, hvordan du har det med dem, hvis du ved, hvad der sker i din krop – og hvorfor.
Så lad os kigge på fakta. Din menstruation forekommer én gang om måneden. Menstruationer starter normalt, når du er mellem 11 og 14 år gammel, selvom de kan starte så tidligt som otte eller ni år, og nogle piger starter ikke, før de er 15 eller endda 16 år. Menstruation er kroppens måde at fortælle, at den er moden nok til en graviditet. Men bare rolig, det betyder ikke, at du ønsker eller skal blive gravid, kun at du er i stand til det.
Din menstruation er en del af en månedlig menstruationscyklus, der varer mellem 21-35 dage, hvor 28 dage er gennemsnittet. Når du først begynder at få menstruation, kan der gå noget tid, inden de danner et regelmæssigt mønster. Du vil sikkert opdage, at de svinger meget i starten og ikke kommer ret tit.