Nattesved

Kvinder er født med et bestemt antal æg, så ægløsning slutter, når dine æggestokke i bogstavelig forstand "løber tør" for æg.

Efterhånden som ægløsning ophører, vil menstruationer også gradvist ophøre. Når der ikke kommer et æg, der skal næres, er der ingen grund til at opbygge livmoderslimhinden.

Overgangsalderen udløses, når det ikke længere er muligt at producere æg, og dine æggestokke holder op med at frigive østrogen. Hos nogle kvinder sker dette gradvist, og hos andre kan det ske mere pludseligt, og i de tilfælde kan symptomer på overgangsalder have en større indvirkning.

De fleste kvinder ved ikke, hvornår de stopper med at have ægløsning, men der er visse tegn på, at tidspunktet nærmer sig. Ting som kraftigt svingende blødninger, hedeture og nattesved. Med andre ord, de symptomer, der traditionelt er forbundet med perimenopause, eller perioden inden overgangsalderen.

Uregelmæssige eller kraftigt svingende menstruationer i løbet af perimenopause betyder, at de kan være kraftige den ene måned og lette den næste, og de kan være kortere eller vare længere. Det er ikke ualmindeligt ikke at have styr på, hvornår dine menstruationer starter og slutter i perimenopausen, og en ægløsningskalender vil ikke hjælpe, da du ikke længere kan stole på den regelmæssige cyklus, som du har været vant til. Nogle kvinder fortsætter med at have menstruation i mange år, efter ægløsningen stopper, men deres menstruationer kan være uforudsigelige.

Lige som dine menstruationer svinger hormonniveauerne voldsomt i løbet af perimenopausen. Det er normalt, at kvinder sidst i fyrrerne ikke har ægløsning en måned, så der ikke udløses en menstruation, fordi der ikke produceres progesteron, mens østrogenniveauerne fortsat stiger. Det kan give symptomer som pletblødning i løbet af din cyklus eller kraftig blødning, når din menstruation starter.

Hvis du har voldsomt svingende menstruationer og pletblødning, betyder det, at du hele tiden skal være forberedt. Sørg altid for at have hygiejnebind og trusseindlæg med (f.eks. Libresse DailyFresh) i din taske, så du aldrig bliver overrasket.

Og husk, at selv om det er normalt at have stærkt svingende blødning i perimenopausen, så kan det også være et tegn på en alvorlig tilstand såsom livmoderkræft, så tal med din læge, hvis du er bekymret.

Medicinsk ansvarsfraskrivelse

De medicinske oplysninger i denne artikel tilvejebringes kun som en informationskilde og må ikke bruges til eller lægges til grund for diagnostiske eller behandlingsmæssige formål. Hvis du har brug for vejledning om en specifik medicinsk tilstand, skal du tale med din læge.

Lær mere

Se mere

Del  Tweet