Ben og torso fra en kvinde med en halv fersken på skødet – Libresse

Er der forskel mellem intimsæbe og vask? Hvor ofte skal du vaske, er det endda nødvendigt, og fungerer det ikke lige så godt med vand?

Den bedste ting ved at have et underliv er, at det er dit eget, og du kan pleje på det, lige som du vil. Din vulva er helt unik, og den der ved bedst, hvad der får den til at føle sig godt tilpas, er faktisk dig. Men der er selvfølgelig stadig nogle ting, der gælder for alle underliv, som at de har brug for lidt kærlighed, pleje og vask.

Hvor ofte skal man vaske underlivet?

Man skal vaske underlivet hver dag. Vask derefter mellem labia, op på venusbjerget, lysken og ved numsen. Inde i vagina (eller tissekonen, hvis du kalder den det), skal du ikke vaske – det er strengt forbudt – fordi hvis du gør det, forstyrrer du den vigtige pH-balance, for ikke at nævne, at du afbryder udflåddets arbejde! For hyppig vask kan få den sarte hud til at blive lidt tør og dehydreret – hvis du vasker for sjældent, bliver det let for forskellige bakterier at vokse. Så det bedste er en gang om dagen.

Kvinde, der kigger på sit spejlbillede – Libresse

Kan man vaske underlivet med sæbe?

Okay, så vask en gang om dagen – tjek. Men hvad skal du bruge, når du vasker den da? Sæbe, olie, vand eller noget helt andet? Her er hvordan: Intet er forkert, men der findes forskellige grader. Sæbe er normalt en ret dårlig idé, fordi den har en pH-værdi på omkring 9 – og enhver, der har begreb om pH, ved, at en for høj pH-værdi giver den naturlige pH-balance problemer og medfører kløe eller tørhed. Vand har en pH-værdi på 7, så det er bedre, men hvis du er meget følsom, kan det være en lidt for høj pH-værdi – vand har også svært ved at vaske sæd og rester fra smøremidler eller kondomer. Olie er godt, da det lægger sig som en tynd membran i underlivet for at omslutte fugtigheden, men den renser ikke og har ikke den samme pH-værdi som dit underliv. Så babyolie, kokosnøddeolie, mandelolie – og alle de andre olier derude – er muligvis ikke det perfekte valg til dig med sart hud. En blid intimvask med pH-balancerende virkning vasker og hjælper med at holde bakterierne i godt humør.

Lige som med resten af kroppen er det utroligt individuelt, hvad du kan lide, og hvad der fungerer for dig! Der er serum, hudcremer og tonere til ansigtet – alt sammen til forskellige hudtyper og til forskellige forhold. Sådan skal man også tænke på underlivet: Alle kan lide det forskelligt – og det, der duer for dig, er naturligvis ikke det perfekte for alle.

Mønster af stiliserede kvindehofter, tekst på billedet Hip Hooray - Libresse

Skal man vaske indvendigt?

Åh hvor er det godt, at du spørger. Eller ja, det gjorde du ikke – men dette er stadig så vigtigt, så vi lader som om, at du gjorde det: Du skal IKKE vaske din vagina, kusse, tissekone – hvad du end kalder den – indeni! Vand inde i din vagina er som at sende en ønskeliste med problemer. Sagen er, at når det kommer til rengøring af vagina – alt det der er inde i dig – det renser sig af sig selv. Bare læn dig tilbage og stol på, at udflåddet tager hånd om det. For det gør det – på bedste vis! Men nu tænker du sikkert, I har lige sagt at man SKAL vaske?!?! Det gjorde vi, men når vi taler om vask, taler vi om vulva, de ydre kønsdele, for de vasker ikke sig selv. Forvirret? Bare rolig, vi hjælper dig. Her kan du læse lidt om anatomi.

Kvinde på stranden med en bindformet luftmadras – Libresse

Hvordan anvender jeg intimservietter?

Tænk på vådservietterne til imtimpleje som din kammerat, når du vil vaske vulvaen, men ikke har et bidet (google det) til rådighed, mangler rindende vand eller bare føler, at det ikke fungerer at stå i brusebadet eller med sprete ben foran vasken. En hurtig vask, der renser og pH-balancerer al den følsomme hud, du har i underlivet. Lige som når du har menstruation og vil holde dig lidt ekstra ren, fordi du er lidt ekstra følsom. Eller måske, hvis du har trænet, og vil vente med at gå i brusebad, men alligevel ønsker at undgå sved og bakterier. Eller efter sex (tillykke med det!) og du ikke orker at gå i bad efterfølgende. Ja. Det er mange gange, det kan være godt at have en intimserviet som backup, simpelthen.

Lær mere

Se mere