Billede af pige, der poserer foran en murstensvæg – Libresse

Du fik den forkerte fod ud af sengen. Din menstruation er kraftigst i dag. Og vejrudsigten siger regn hele ugen. Du kan ikke ændre vejret, men vi har nogle gode råd til, hvordan du kan føle dig bedre tilpas, uanset hvornår på måneden det er.

Håndtering af følelser

Vi har set, hvordan hormoner påvirker, hvordan du har det.  Og vi har kigget på andre årsager til, hvorfor humør og adfærd kan skifte hurtigt.  Men hvad kan du gøre for at styre dine følelser? 
 
De tidspunkter, hvor du ikke ved, om du er ensom, vred, træt eller ked af det, kan være svære. En ting, der kan hjælpe, er en øvelse i at sætte navn på det. Hvis det er for meget at skrive ordene ned, kan du prøve at tegne eller spille en sang, der udtrykker, hvordan du har det. Det vil forhåbentligt hjælpe dig med at fokusere, så du bedre kan styre dine følelser, fordi de er sluppet ud og ikke bare er inden i dit hoved. 
 
Prøv at undgå at tænke på dine følelser som gode eller dårlige. Prøv i stedet for at behandle dem som en normal del af livet, som alle oplever nu og da. 
3000x1200_Teens_Explorer_secondary image 1_ Sleep more.png

Sov mere

Det lyder enkelt, men det er utroligt, hvor let man kan glemme at sørge for de små daglige ting, især når man er træt. Der er mange årsager til, at søvnmønstre ændrer sig i løbet af puberteten. 

Det kan f.eks. skyldes stress på grund af en eksamen eller et skænderi med en ven eller din familie. Eller det er måske de fysiske forandringer, der forekommer, der giver dig lyst til at gå i seng – og stå op – senere (surt show når du skal tidligt op for at komme i skole). Uanset årsagen, er det videnskabeligt bevist, at teenagere har brug for mere søvn end små børn. 

Vær ikke hård ved dig selv, hvis du mangler søvn. Prøv dig frem for at se, hvad der virker for dig. Prøv at finde en fast rytme – du vil føle dig som et helt nyt menneske. Prøv at foretage dig noget afslappende, inden du ser dyner – tag et bad, læs en bog eller se TV sammen med din familie. Undgå computeren eller mobilen, lige inden du går i seng, så din hjerne bedre kan koble fra – det kan være svært, fordi du er bange for at gå glip af noget, men en god søvn er en gave til dig selv. 


GIF af pige der er sulten og spiser to burgere og pommes frites – Libresse

Spis

Er det på grund af hormoner, at du har lyst til en burger midt om natten, eller er det, fordi du er vokset et par centimeter i de sidste par måneder? Det er svært at sige. 

Vi ved bare, at kroppen har brug for næring i puberteten, så den kan blive stærk, og din hjerne kan fungere bedre, når du har brug for det.

Hold dig til faste spisetider, ligesom med din søvn. Og vær ikke bange for at prøve noget nyt. Kylling og chips smager måske lækkert, men stir-fry, fajitas og nudler er en god måde at spise grøntsager på, uden at måltiderne bliver kedelige.  

Din sultfornemmelse vil også ændre sig på de forskellige dage i din cyklus. Så lyt til dit maveur. Spis lidt mere, når du er sulten, men lad være med at spise alt på din tallerken, hvis du føler dig mæt. Og husk at drikke vand regelmæssigt. Sommetider tror vi, at vi er sultne, selvom vi bare mangler væske. 

3000x1200_Teens_Explorer_Article 5_secondary image 2_Exercise.png

Motion

Du behøver ikke at være medlem af et fitnesscenter for at få lidt sved på panden og blive strakt ud en gang i mellem. En tur i parken, et besøg i den lokale svømmehal eller dans på dit værelse kan være det rigtige for dig, hvis du mangler energi eller er lidt nede. Og på de dage hvor du har krudt bagi, kan du få brugt noget af din energi. 

Du har måske hørt, at du skal undgå motion, når du har menstruation. Faktisk er det modsatte tilfældet. Det er videnskabeligt bevist, at det er godt for dig. Vi kigger lidt nærmere på det her.

Prøv forskellige ting, så du finder det, der passer dig bedst – det er altid rart at vide, at du både styrker kroppen og klarer hjernen på samme tid. 


GIF af pige, der danser og har det sjovt under bruseren – Libresse

Hvad er den lugt?

Puberteten kan ændre din kropslugt, især under armene og i skridtet. Disse lugte kan variere i styrke, men det er ikke noget at være flov over. Det kan være en god idé at tage brusebad hyppigere, når du har menstruation, især hvis du dyrker meget sport.  

Det kan være godt at fastlægge en enkel hygiejnerutine i puberteten (på samme måde som du børster tænder to gange om dagen, uden at du tænker over det). Vi taler om den bedste måde at vaske dig omkring skeden her

Jeg føler mig uren, når jeg har menstruation. Hvorfor?

Bare fordi du bløder, betyder det ikke, at du er uren. Ja, blodet kan være uforudsigeligt og plette dine trusser og dit sengetøj. Og ja, blodet kan være sort, brunt, rødt eller klumpet. Men du skal ikke høre på nogen, der siger, at blod er ulækkert. Menstruationer er naturlige og normale, og vi ville ikke være her på jorden uden menstruationer.

Hygiejnebind føles, som om jeg bruger ble.

Der er forskellige ting, der kan gøre menstruationer lettere for dig – og det handler delvis om at prøve dig frem og finde de hygiejneprodukter, der fungerer bedst for dig. Tamponer eller bind vil give dig frihed til at gøre, hvad du har lyst til – også selv om du er midt i en ekstra kraftig menstruation. 
 
Hvis du ikke er tilfreds med produkterne på dit badeværelse, kan du spørge dine venner eller din mor om, hvad de bruger. Måske har de et godt trick! Det kan tage flere forsøg (og plettet undertøj) at finde det, der fungerer bedst for dig.
 
Der findes hygiejneprodukter, som du kan bruge til kraftigt udflåd ind imellem dine menstruationer. Og hvis dine menstruationer er uregelmæssige (som de tit er i puberteten), vil et trusseindlæg hjælpe med at forhindre lækager, hvis du begynder at bløde uden varsel, så du har tid til at finde et mere absorberende bind.

Hav de mennesker (og ting), som du elsker, i nærheden

Musik, din yndlingsmad, din bedste hovedpude, en god bog. De små glæder i livet kan lynhurtigt gøre dig i bedre humør, så lav en liste over de ting, der gør dig glad. Og når du har brug for lidt trøst, kan du vælge noget fra din liste.
3000x1200_Teens_Explorer_Article 5_secondary image 4_Let's talk.png

Lad os tale om det!

• Du fortryder aldrig, at du køber en is om sommeren, og du vil aldrig fortryde at tale om noget, du går og spekulerer på, med nogen tæt på dig. 

• Din mor er måske det mest naturlige valg. Hun har selv været på samme sted og har højst sandsynligt haft lignende følelser. Hvis I kører en tur sammen, ser jeres yndlingsserie i TV eller går en tur bare jer to, vil det give dig mulighed for at snakke om ting, som du finder pinlige. 

• Skriv ting ned på forhånd i tilfælde af, at du bliver overvældet af dine følelser og glemmer, hvad du ønsker at sige. Hvis du har nogle tanker om, hvordan din mor kan støtte dig, kan du hjælpe hende ved at fortælle, hvad du har brug for.

• Hvis hun ikke er til rådighed, kan du tale med en, du har fuld tillid til, som en bror eller søster, din far, en god ven eller skolesygeplejersken eller skolepsykologen. Sommetider er det ikke råd, du har brug for, men bare en person der vil lytte til dig. 

• Og husk, dine venner og familie vil bede om din støtte på et andet tidspunkt, så du skal ikke være bange for, at de har for travlt til at tale med dig. 

Lær mere

Se mere