Mængden af blod, som du mister i løbet af en menstruation, varierer fra kvinde til kvinde, som de fleste ting i din månedlige cyklus.

Omkring to til tre spiseskefulde blod i gennemsnit under hele menstruationen. Men husk på – det ser ud af mere, end det er. Så det, der synes at være en særlig stor blødningsmængde, kan faktisk være helt normalt. Og glem ikke, at når du begynder at få menstruation, varer det lidt, inden de bliver regelmæssige.

Menstruationer anses for at være kraftige, hvis der er blod nok til at gennembløde et bind i timen flere timer i træk. Andre symptomer på kraftig menstruation omfatter at have store klumper blod under menstruationen, eller hvis der er blod på dit tøj eller sengetøj.

Faktorer, der påvirker, hvor meget du bløder, er stressniveauer, kost, hormonniveauer, valg af prævention og dine gener. Samt hvorvidt du har født et barn. Hvis du er bekymret for, at du har unormale menstruationer, kan du tale med din læge eller skolesygeplejersken.