Kvinde på badeværelse

Det er måske ikke lige det bedste ved at være en kvinde, men udflåd fra skeden er både en produktiv og nyttig ting.

Udflåd er den væske, der produceres af kirtler inden i skeden og livmoderhalsen. Det har til formål at holde kønsorganerne rene og sunde ved at skylle døde celler og bakterier ud. Det er med til at forebygge infektioner.

Men udflåd har også et andet formål. Det kan gøre dig opmærksom på potentielle problemer. Udflåd med en ukendt farve eller lugt er kroppens måde at gøre dig opmærksom på forandringer – og somme tider helbredsproblemer.

Sundt udflåd er normalt klart, svagt lysegult eller mælkehvidt afhængigt af, hvor du befinder dig i din menstruationscyklus. Det har næsten heller ingen lugt. Når du har ægløsning, bliver det normalt gennemsigtigt og kraftigere. Før og efter menstruationen har det en hvidlig farve. Det er alt sammen normalt.

Men hvis dit udflåd er grøngult og/eller lugter grimt, kan det være tegn på en infektion. Kløe, blodigt udflåd eller store mængder udflåd kan også være tegn på et problem. Hvis du bemærker nogle af disse tegn, skal du tale med din læge, da du kan have svamp eller en anden infektion.

Udflåd kan også ændre sig på forskellige tidspunkter i dit liv. Du vil muligvis have mere udflåd, når du har ægløsning, ammer eller er seksuelt opstemt. Det kan også have en anden farve, hvis du er gravid.

Kvinder i overgangsalderen har normalt ikke ret meget udflåd fra skeden på grund af lavere østrogenniveauer. I sjældne tilfælde kan udflåd fra skeden efter overgangsalderen være et tegn på en alvorlig tilstand som visse typer kræft, så hvis det fortsætter eller ledsages af smerter, er det vigtigt at se din læge eller gynækolog.

Hvis du er velorganiseret og godt forberedt, undgår du at stresse over din menstruationscyklus og bekymre dig om dit underliv. Brug trusseindlæg som f.eks. Libresse DailyFresh til at beskytte dit tøj mod fugt fra udflåd, og sørg for altid at have nogle i din taske, din skrivebordsskuffe eller et andet praktisk sted.

Medicinsk ansvarsfraskrivelse

De medicinske oplysninger i denne artikel tilvejebringes kun som en informationskilde og må ikke bruges til eller lægges til grund for diagnostiske eller behandlingsmæssige formål. Hvis du har brug for vejledning om en specifik medicinsk tilstand, skal du tale med din læge.

Lær mere

Se mere