Mit spørgsmål er nedeunder

Jeg ved ikke om jeg har fået min første mens fordi for en måned Siden havde jeg taget et tampon op og der var meget lidt blod på og nu er der ikke noget blod på den kan der danne sig en hinde af blod som ikke kan komme ud

Kære du, Tak, for dit spørgsmål. Du skriver, at du er i tvivl om du har fået din menstruation. Du beskriver, hvordan du har blødt og brugt en tampon for en måned siden, men at der ikke blod nu. Det lyder som om du har fået din menstruation. Du spørger om der kan danne sig en hinde, hvor blodet ikke kan komme ud. Måske spørger du, fordi du har en forventning om, at der skal komme en blødning hver måned. Det kan du dog ikke regne med endnu. Det er nemlig helt normalt at menstruationen er uregelmæssig i den første tid. Der kan gå flere måneder imellem blødningerne. Mange piger oplever pauser i de første par år efter de har fået det første gang. På et tidspunkt bliver blødningerne mere og mere regelmæssige og kommer ca. hver 28. dag. Den normale menstruationscyklus er på 25-30 dage. Men det kan du ikke regne med lige nu. Jeg håber dette var svar på dit spørgsmål, ellers må du gerne skrive igen. De bedste hilsner, Henriette og Majbritt