Kære du, Tak for dit spørgsmål. Det er helt forståeligt, at du kan være bekymret og tænke på om der kan være noget galt. Der sker mange forandringer, når man får sin menstruation. Langt de fleste oplever, at deres menstruation er meget uregelmæssigt de første par år. Men jo længere tid, der går, jo mere stabil og regelmæssig skal den gerne blive. Årsagen til manglende menstruation er ofte, fordi der ikke har været ægløsning, hvilket er ganske normalt de første par år efter den første blødning. Når din menstruationscyklus er blevet mere stabil, oplever langt de fleste piger, at menstruationen kommer med 21-35 dages mellemrum. Håber du fik svar på dit spørgsmål - ellers er du velkommen til at skrive igen. De bedste hilsner Henriette og Majbritt