Jeg er bange for at jeg ikke for min mens

Kære du. Tak for dit spørgsmål. Du skriver, at du er bange for, at du ikke får din menstruation. Du skriver ikke, hvor gammel du er, eller årsagen til, at du er bange. Der kan selvfølgelig være mange grunde til, at du ikke har fået den endnu. De fleste piger får deres første menstruation i 10-15 års alderen. Men der er også rigtig mange piger, der er 16-17 år. Nogle også 18 år. Alt er helt normalt. Hvis du er begyndt at have udflåd (det er den lidt mælkeagtige væske, der kommer fra skeden), kan det sagtens være, at din menstruation starter om nogle måneder. Langt de fleste piger oplever nemlig at have udflåd i nogle måneder inden blødningen kommer. Hvis du har fået din første menstruation og du er bange for, at den ikke kommer igen, skal du i hvert fald også bare vide, at det er helt normalt, at der kan gå lang tid mellem menstruationerne i de første par år. Bedste hilsner fra Majbritt og Henriette