Hej jeg er en pige på 15 år, som fik sin første mensturation i maj, men har ikke haft den siden. Hvad bør jeg gøre?

Kære du, Det, som du oplever, er formentlig uregelmæssig menstruation – det er meget almindeligt de første par år efter man har fået sin menstruation. Det er hormoner, der styrer menstruationen og din cyklus og det skal kroppen vænne sig til. Efter der er gået et par år, vil din menstruationscyklus formentlig finde en form for regelmæssighed. Det er ikke noget du skal gøre noget for at opnå. Det kommer af sig selv. Det er dog også vigtigt for os at sige at, er der en risiko for at din manglende menstruation, kan skyldes at du er blevet gravid, så vil vi opfordre til dig til at tage en graviditetstest hurtigst muligt og få afklaret om det er tilfældet. De bedste hilsner Henriette og Majbritt.