Hej med dig, Tak for dit spørgsmål. Når piger begynder at få deres menstruation, kan alt føles virkelig mærkeligt og ubehageligt, og det er svært at vide, hvad der er normalt. For nogle gør det ondt, nogle oplever at bløde meget og andre oplever at bløde lidt, og nolge piger lægger måske ikke engang særlig meget mærke til, at de har deres menstruation. Alt sammen er helt normalt. Det er helt forståeligt, at det kan føles meget voldsomt og ubehageligt, når du ser og mærker, at du bløder meget. Men det kan skifte hver gang, du har din menstruation. Så vil du måske opleve næste gang, at du ikke bløder lige så meget som sidst. Sådan skifter det ind i mellem. Det kan godt føles lidt underligt de første mange gange, og hvis du føler, at du har smerter kan det ofte hjælpe med en varmepude eller et varmt bad. De bedste hilsner, Henriette og Majbritt