Hej igen Dejligt at du skriver for at få uddybning. Vores kroppe og den måde den vokser og udvikler sig på er meget forskellig. For blot 100 år siden var det mest almindeligt at piger var 17 år, før de fik deres første menstruation. I dag er det tidligere, men der er stadig piger, der får sin menstruation, når de er 18 år. Der er derfor et bredt spænd for hvad, der er normalt og selvom du har haft udflåd i over et år og dine bryster også er i gang med at udvikle sig, så er det stadig ikke unormalt at din menstruation kan vente på sig og når den kommer, så kan der gå lang tid i mellem menstruationerne. Har du mon talt med din mor og hvis du har ældre søstre, om hvordan og hvornår de udviklede sig i puberteten? Der kan ofte være at sammenfald i familien og det kan derfor være beroligende at tale med dem om det, hvis du er urolig over at du ikke har fået din menstruationen i din alder. Jeg kan godt forstå at du tænker over, hvornår din menstruation kommer og om du er normal i din udvikling. Når man er i puberteten begynder man at tænke mere og særligt over hvem man er og hvordan ens krop er og også i sammenligning med andre. Det er derfor endnu et tegn på at du er i en normal udvikling at du tænker over dette. Jeg håber at dette kan hjælpe dig lidt mere. De bedste hilsner Henriette og Majbritt