Kvinde føder, holder nyfødt barn i armene efter vandfødsel

Så du skal føde

Det er en helt speciel oplevelse at blive forælder, en oplevelse fuld af spænding og glæde. Men det kan også være stressende og skræmmende – især hvis det er dig, der er gravid, og i endnu højere grad i disse tider.

Din krop forandrer sig. Dine følelser svinger – hvilket er forståeligt, når du gør dig klar til at føde under en global pandemi. Alt dette (og meget andet) samtidig med at du ved, at dit liv vil blive forandret for altid. Det er let at forstå, hvordan alt dette kan føles skræmmende. 

Selv om forholdsregler med social afstand og lignende medfører udfordringer i sig selv, kan fødslen stadig være en positiv oplevelse. Du kan trods alt stadig træffe dine egne valg.

Heldigvis er du ikke alene. Alle, som er gravide og føder, oplever mange af de samme forandringer og følelser.

Din krop forandrer sig i løbet af graviditeten

De tydelige kropsforandringer under graviditeten er ikke til at overse, men der sker også meget, som du ikke kan se. Fra det øjeblik befrugtningen finder sted, begynder livmoderen, skeden og vulva at forberede sig på barnets fødsel. 

Mange kvinder bemærker, at deres kønslæber ændrer farve og størrelse i løbet af graviditeten. Nogle kvinder oplever, at skeden ændrer størrelse. Det er bare kroppens måde at forberede sig på fødslen, det er alt sammen helt naturligt og normalt.

Hvis du ender med en vaginal fødsel, kan der også være andre forandringer. Kvindekroppen er designet til at føde, og vulvaen er skabt til at blive strukket, men lidt bristninger i vulvaen under fødslen er dog meget normalt. Som en nybagt mor fortalte det til vores projekt #wombstories, “Det er som en fredfyldt have, fuld af smukke blomster, som pludselig forandres for evigt”. Hvis du får en bristning – eller en episiotomi (når der foretages et snit for at begrænse skaderne fra naturlig bristning) – kan du have behov for at blive syet, hvilket kan ændre udseendet af vulva, og hvordan sex føles. 

Smerter og tørhed er normalt, men det bliver heldigvis bedre med tiden og med smøremidler. Mange kvinder oplever også, at deres bækkenbund bliver svagere, og det kan føre til inkontinens. En vaginal fødsel fordobler eller tredobler faktisk risikoen for at opleve stressinkontinens [1].

Kvinde holder et nyfødt barn

Vær god ved din efterfødselskrop

Samfundet lægger et stort pres på kvinder om at “komme hurtigt tilbage” efter at have født. Som en kvinde sagde til os, “jeg blev overdynget med råd om kost og motion, og det føltes som om, der var en masse forventninger til min krop”.

Men som alle nybagte forældre kan attestere, er det urimeligt at forvente, at man “kommer hurtigt tilbage”. Din krop har udført en utrolig præstation under graviditeten og fødslen, og nu skal den have tid til at komme sig.

Efter min graviditet havde jeg stadig en stor mave – nogle mennesker spurgte mig faktisk, om jeg var gravid, og det var jeg selvfølgelig ked af.

Med tiden vil din krop komme sig og ændre sig igen. Ikke helt tilbage til før du blev gravid, men til en ny normal tilstand for dig. Det kan betyde, at din vulva ser anderledes ud. Eller at den føles anderledes. Eller noget helt andet. Alle disse forandringer er en del af at føde, som trods alt også kan ændre, hvem du er, og hvordan du dybest set opfatter verden. 

Så selv om du kan føle dig presset til at have et bestemt udseende efter fødslen, så glem ikke, at du lavede et barn. Brug tiden til at passe på dig selv og din krop, og accepter de forandringer, der er resultatet af det lille menneske, som du har skabt. 

Som en mor fortalte os, “Det er en fantastisk smuk ting at blive mor, og vi skal ikke se på vores strækmærker som noget, vi står tilbage med, men noget vi har tjent.”

Vi kunne ikke have sagt det bedre selv!

Hvis du har en fødselshistorie, som du har lyst til at dele, kan du hjælpe os med at bryde stigmaet omkring fødsler ved at dele din oplevelse på #wombstories.

[Kilder]

[1] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1472678/

Se hele Libresse produktsortimentet