En kvinde med former i lys badedragt på en strand - Libresse

Selvfølgelig kan man hoppe i bølgerne, selvom man har menstruation! Den nemmeste løsning er at bade med tampon.

Det er faktisk ikke et problem at bade, når man har menstruation. Hvis man bløder meget og er bange for at bløde igennem badetøjet, bør man bruge en tampon eller menstruationskop – det er jo ikke så fedt med pletter på bikinien.

Tips til at svømme med tampon

Okay, du har menstruation, men vil rigtig gerne ud at svømme. Hvad er vigtigt at huske? Tamponen absorberer jo også vand, så lidt af pool- eller havvandet bliver også suget op i tamponen – uanset om du kan lide det eller ej. Der er lidt bakterier i badevand, så det er selvfølgelig en god idé at skifte tampon, når du kommer op af vandet. Find et toilet, skift til en ny tampon og smid den brugte i affaldsspanden, efter du har viklet den ind i lidt toiletpapir. Hvis du er ude i det fri, må du finde en anden måde at skifte tampon på og huske at tage den brugte med hjem – affald hører ikke til i naturen!
Der er også en anden god grund til at skifte tampon, når du har været i vandet. Fordi tamponen har suget en smule vand, bliver det sværere for den at absorbere blodet, og så risikerer du at bløde igennem, hvis din menstruation er kraftig.

Svøm uden tampon

Vil du virkelig gerne ud at svømme, men har du bare ikke lyst til at bruge tampon? Man kan selvfølgelig altid tage en svømmetur, når man har menstruation. Man kan sagtens bade med menstruation uden tampon. Er du ude i naturen, kan du bare svømme løs, men husk som sagt, at dit badetøj kan blive plettet. Hvis du gerne vil i poolen, så skal du overveje, hvor meget du bløder, før du beslutter dig for at bade med menstruation uden tampon. Undgå at bade, når du bløder mest. Hvis du skal til svømning i skolen, så fortæl din lærer, at du er nødt til at springe timen over. Hvis din menstruation lige er slut, eller du bløder meget lidt, kan du svømme uden menstruationsbeskyttelse.
Det er godt at huske på, at man er en smule mere modtagelig for infektioner, når man har menstruation. Husk at vaske dig bagefter!

Svømning under menstruation – myter eller fakta?

Vand
Myte 1: Din menstruation stopper, når du hopper i vandet. [1]

Sandhed: Nej! Måske kommer der ikke blod fra underlivet på grund af modtrykket fra vandet, men menstruationen stopper ikke bare fordi, du svømmer rundt.

vægtøgning
Myte 2: Blodet farver vandet rødt.

Sandhed: Nej. Hvis du bruger tampon, absorberer den jo blodet. Hvis du ikke bruger tampon, skal du bløde ENORMT meget, før det kan ses i vandet omkring dig.

Haj
Myte 3: Du bliver angrebet af hajer i vandet, hvis du har menstruation. [2]

Sandhed: Lol, nej! Hajerne er ligeglade med dit menstruationsblod – de ved ikke engang, hvordan det dufter.

Kan man tage brusebad med tampon?

Hvis man bare skal have et brusebad, kan man både gøre det med og uden tampon. Men eftersom tamponen kan absorbere en smule af vandet og gøre sugeevnen lidt dårligere, kan det være en god idé at bade uden. Eller du kan skifte til en ny efter badet. Snoren bliver jo også våd, når du bader med tampon. Eftersom man aldrig skal vaske sig indvendigt i skeden (den er nemlig så smart, at den rengør sig selv med udflåddet!), så er det lige meget, om du bader med eller uden tampon.

Tampon og idræt

Selvfølgelig kan du træne, når du har menstruation og dyrke så meget sport, du orker, med tampon. (Eller uden hvis du hellere vil bruge bind, menstruationskop eller en menstruationstrusse). Hvis du træner igennem, kommer du jo til at svede. Sved tiltrækker bakterier, som måske udnytter, at skeden er en smule mere sårbar over for infektioner, når du har menstruation. Så det er ikke dumt at skifte tampon eller bind, når du er færdig med at træne.

[Referencer]

Lær mere

Se mere