Kvinde, der bruger menstruationsapp

Oppustet mave, mærkeligt udflåd og regelmæssige menstruationer (findes de overhovedet?) – her kan du få styr på det med ægløsning.

Ægløsning1 – et ord, du sandsynligvis har hørt mange gange, men du ved måske stadig ikke rigtigt, hvad det er, og hvordan det fungerer. Enkelt beskrevet: Tænk på ægløsning som en del af din menstruationscyklus. Uden ægløsning – ingen menstruationer. Og der er ingen ægløsning uden hormoner, der påvirker dine æggestokke og signalerer, at det er tid til at frigive æggene!

Diagram over æggestokke

Hvordan fungerer det her med ægløsning?

Okay, nu har du fået det hurtige kursus. Men vi tror, det er en god ide at gå endnu dybere for at finde ud af, hvordan det virkelig fungerer. Så hold nu fast: Hver måned fortæller hormonerne en af dine æggestokke (du har to – en på hver side af livmoderen), at det er tid til at frigive et modent æg. Ægget drager herefter ud på en rejse gennem æggelederen og ned mod livmoderen. Hvis ægget støder på en sædcelle undervejs, bliver det befrugtet (her er det vigtigt at vide, at sædceller er nogle hårde bananer, der lever i op til fem dage i kroppen). Hvis de to mødes, kan det føre til en graviditet, og i så fald forbliver det befrugtede æg i livmoderen. Men for det meste møder ægget ikke sædcellen, og i stedet passerer det gennem livmoderen og ud gennem kroppen. Med sig tager det lidt blod og livmoderslimhinde. For ægget har nemlig vokset sig tykt og fint, hvis det skulle ske, at det blev befrugtet og skulle forblive i livmoderen. Så ægget, blodet og slimhinden, der kommer ud – det er det, vi normalt kalder menstruation.

Hvornår har man ægløsning?

Det er ikke altid nemt at vide, hvornår man har ægløsning. Den kan komme snigende eller med bulder og brag. Hvornår ægløsningen finder sted, og hvor længe den varer, varierer fra person til person. Vi ved dog, at det sker et sted mellem dag 11 og 21 i cyklussen, og det er her, at risikoen – eller chancen – for at blive gravid er størst. Så ægløsningen sker ca. 14 dage før menstruationen kommer. Derefter er du frugtbar, og må derfor tænke lidt ekstra på at beskytte dig selv. Skal man ikke beskytte sig før det? Godt spørgsmål – jo! Beskyt dig altid, hvis du ikke ønsker at blive gravid. Der er noget, der kaldes "sikre perioder", som bør være tiden mellem den første menstruationsdag og indtil ægløsningen. Så bør der jo ikke være noget æg at befrugte! Og det er rigtigt, MEN... Kroppen gør, hvad den vil, og nogle gange ændrer den rutiner, hormonerne ændrer sig, eller kroppen beslutter sig for at gøre det modsatte – og så er den "sikre" periode ikke så sikker længere. Du kan aldrig vide det med 100% sikkerhed, hvis du kun tæller dagene og krydser fingre.

Men der er ting, der fortæller dig, at ægløsningen er her. Hvis du hører til dem, der fx bruger lidt tid på at holde styr på deres udflåd, kan hurtigt se et mønster.

Almindelige symptomer ved ægløsning?

Ændringer i dit udflåd er et af de mest sikre tegn på ægløsning. Det skifter fra sit almindelige jeg til en mere gennemsigtig og slibrig variant. Dette er for at gøre det lettere for sædcellerne at svømme rundt og lede efter æg. En anden ting, der kan ske ved ægløsning, er "Mittelschmerz" (tysk for mellemsmerter), dvs. ægløsningssmerter. Det er en pludselig eller konstant smerte i underlivet, som normalt er ret svag. Hvis det gør meget ondt, og du bemærker, at du lider under det, kan det være en god ide at tage til en læge eller gynækolog – de vil kontrollere, om der er tegn på, at noget ikke er, som det skal være.

Der findes flere tegn på, at du har ægløsning:

  • Kvalme
  • Smerte
  • Udflåd
  • Ondt i ryggen
  • Oppustet mave
  • Ændringer i kroppens temperatur
  • Humørsvingninger
  • Ømme bryster
  • Blødning

Hvordan fungerer ægløsning og prævention?

Okay – så et æg om måneden og alt det der, men hvis du bruger prævention, fungerer det så på samme måde? For det meste gør det ikke. Hormonbaserede svangerskabsforebyggende midler – dvs. p-piller, p-ringe, p-plastre eller p-stave – kører helt enkelt dine egne hormoner over, så der ikke er ægløsning. Så er der hormonspiraler, der ikke påvirker ægløsningen – men hormonet i spiralen sikrer, at ægget ikke vokser i livmoderen. Præventionsmetoder uden hormoner, såsom kobberspiraler, pessar og kondomer, giver ægløsningen mulighed for at fungere som sædvanligt, og påvirker overhovedet ikke, hvordan den fungerer. Forskellige metoder påvirker således kroppen forskelligt.

Lær mere

Se mere