Hvis du har spørgsmål om vores produkter og hvad der er i dem, har vi samlet nogle svar til dig. Da enhver situation er unik, bedes du kontakte os, hvis du vil vide mere.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad "dermatologisk testet" betyder. Er Essity-produkterne hudvenlige?

Der er faktisk ikke nogen officiel definition på denne term. Normalt betyder “dermatologisk testet”, at et produkt er blevet testet og bevist sikkert for menneskehud. I virkeligheden definerer hver virksomhed, der erklærer dette, deres egen metode for testning. For Essity betyder det, at produkterne eller produktets råmateriale er blevet godkendt gennem dermale sikkerhedsstudier på mennesker og er sikre at bruge på huden. 

Jeg forstår ikke helt, hvad "hypoallergen" betyder.
Du er ikke alene. Man kan ikke rigtig blive enige om, hvad “hypoallergen” betyder. Når det bruges til at promovere kosmetik eller hygiejneprodukter, betyder det typisk, at produktet forårsager færre allergiske reaktioner, end man ville forvente fra almindelige produkter til det samme formål. Men der er ikke konsensus om, hvordan produkter skal testes eller nogen standarddefinition af, hvad ordet betyder. 
 
Vi bruger til tider ordet “hypoallergen” om produkter, der er specifikt designet til at minimere risikoen for at fremkalde allergiske reaktioner. Særligt disse produkter indeholder ikke parfumer eller nogen stoffer, som vi ved kan forårsage hudoverfølsomhed. 
 
Vi er også opmærksomme på at alle vores produkter får begrænset de slags bestanddele, der ville kunne forårsage allergier. Vores klagestatistik viser, at vores bestræbelser virker.  
Er der en risiko for, at Essity-produkter vil fremkalde en allergisk reaktion?

På grund af allergiernes natur kan ingen garantere, at et produkt aldrig vil føre til en allergisk reaktion. Vi reagerer alle sammen forskelligt og ofte endda forskelligt i løbet af vores liv. 

Men hos Essity har vi skabt produkter, der er designede til at være blide mod huden. Det starter hos vores leverandører, der er pålagt af os ikke at inkludere nogen former for stoffer, som vi ved er allergifremkaldende. Hvor det er relevant, vil det indhold, der bruges i formlen til vores produkter, blive vurderet af specialister i produktsikkerhed for dets potentiale til at fremkalde allergi. Vores klagestatistikker bekræfter, at enhver hud-relateret reaktion over for vores produkter er yderst sjælden med færre end én klinisk klage for hver hundred millioner solgte produkter. 

Foretager i allergitest på jeres absorberende hygiejneprodukter (det vil sige jeres bind, tamponer, trusseindlæg og menstruationstrusser)?
Generelt set, nej. Vi udfører hverken overfølsomhedstest på mennesker eller på dyr – det vil sige test, der tjekker allergiske reaktioner. 
 
Men vi udfører hudirritationstest på mennesker, hvilket tjekker midlertidig rødme, tørhed og/eller kløe efter direkte kontakt med et stof. Vores absorberende hygiejneprodukter (det vil sige bind, tamponer, trusseindlæg og menstruationstrusser) følger strenge procedurer for at sørge for, at de er sikre og blide mod din hud.
 
Vores Essity Global Supplier Standard forbyder brugen af ethvert stof, der er anerkendt som et allergen, undtagen i de tilfælde, hvor produkterne indeholder parfumer. I de tilfælde er de tydeligt mærket. Disse parfumer er dog blevet grundigt vurderet for at sørge for, at de er sikre til deres tiltænkte anvendelse.
Er der nogen stoffer, der kan forårsage hudirritation i jeres absorberende hygiejneprodukter (det vil sige bind, tamponer, trusseindlæg og menstruationstrusser)?

Vores dedikerede team for produktsikkerhed vurderer ethvert materiale i vores produkter for at sørge for, at de opfylder alle lovmæssige krav og er sikre at bruge til deres tiltænkte formål. Disse vurderinger omfatter analyser af kemiske rester og toksikologiske test, herunder test for hudirritation. 

Alle test og studier af hudirritation godkendes af en uafhængig etisk komité og overvåges medicinsk af en kliniker. Selvom vi ikke kan garantere, at vores produkter ikke vil forårsage hudirritation, gør vi alt, hvad vi kan, for at reducere risikoen så meget som muligt. 

Kan jeg få TSS (toksisk shock syndrom) ved at bruge tamponer?
Toksisk shock syndrom (TSS) er en utroligt sjælden, men potentielt dødelig infektion, der er forårsaget af bakterier, der kan frigive farlige giftstoffer i blodet. Hvis den opdages og behandles tidligt, kan den hurtigt behandles.
 
Men TSS er ikke direkte forbundet med brug af tamponer. Kun omkring halvdelen af TSS-infektioner er relateret til menstruation, og det kan også opstå under menstruationer, hvor tamponer ikke bruges.
 
Under alle omstændigheder skal man læse instruktionerne inden brug og følge råd med hensyn til at vælge tamponer med det rigtige niveau af sugeevne og hvor længe, man kan bruge dem.
 
Se her, hvis du gerne vil vide mere. 
Er der nogen kemikalier i Essity-produkter, der kan påvirke mine hormoner?
Alle os i teamet for produktsikkerhed bruger Essity-produkter derhjemme og har lader vores egne familier bruge dem. 
 
Når det kommer til kemikalier, der kan forstyrre kroppens hormoner, er vi – igen – meget strikse. Vi kræver gennemsigtighed fra vores leverandører om potentiel tilstedeværelse af ethvert sådant kemikalie. Vi scanner for spor efter udvalgte stoffer og sørger for, at de enten ikke er sporbare eller at de forekommer i så små mængder, at det er langt under bekymringsgrænsen.  
 
Den dag i dag ved videnskaben ikke alt om kemikalier, der har en effekt på hormoner. Derfor bliver vi ved med at være omhyggelige, følger nye beviser tæt og opdaterer vores processer for produktsikkerhed i overensstemmelse dermed.
Indeholder Essity-produkter nogen farlige kemikalier?
Vi bruger ikke kemikalier i koncentrationer, der kan være skadelige. Mange farlige kemikalier er uundgåeligt til stede i naturlige eller syntetiske materialer i minimale mængder – fra dele per million (ppm) til dele per milliard (ppb) eller dele per billion (ppt). Til sammenligning er én ppt det samme som ét sekund i 32.000 år.
 
For at vores team for produktsikkerhed kan give grønt lys for et materiale, skal det først bestå vores omhyggelige produktsikkerhedsvurdering for at sikre, at ethvert spor af kemikalier ikke er til stede i koncentrationer, der er højere, end hvad der anses som sikkert baseret på de nyeste videnskabelige data.
Er kemikalier skabt i naturen bedre/mere sikre end kemikalier skabt af mennesker?
Det er en almindelige misforståelse, at “organisk” er lig med god og sikker, mens “syntetisk” er lig med dårlig og giftig. Sandheden er, at det ikke rigtig er muligt at foretage sådan en skelnen. Blandinger af kemikalier fra naturen kan være yderst giftige ved små doser – for eksempel giftige svampe eller rå brune bønner.
 
På den anden side er der ingen forskel på syntetisk C-vitamin og C-vitamin, der er blevet udvundet fra en appelsin. Det smager ens og har nøjagtige den samme effekt, når det indtages.
 
Det, der betyder noget, når det kommer til at vurdere sikkerheden af et produkt, er hvilke kemikalier, de indeholder og i hvilke mængder – ikke om de kemikalier blev høstet fra naturen eller fremstillet i et laboratorium. 
Bruger I genbrugsmaterialer/-ingredienser i jeres produkter?

Så absolut. Bæredygtighed er en afgørende prioritet for hvert af vores brand her hos Essity. Vi forpligter os til at udvikle produkter og serviceydelser, der forbedrer menneskeligt velvære og samtidig mindsker vores miljømæssige aftryk. En fantastisk måde at gøre det på er ved at bruge genbrugsmateriale i vores produkter. For eksempel bruger vi mere end 40% genbrugsfibre i vores globale papirproduktion. 

Hos Essity finder vi også hele tiden nye måder at “få mere fra mindre” med tyndere eller komprimerede produkter, der fungerer endnu bedre og samtidig bruger mindre materiale og producerer mindre affald. 

I sidste ende er det vores ambition af bidrage til et cirkulært samfund. Det betyder at udforske nye designs, bruge vedvarende og genbrugte materialer og innovere måder at gøre vores produkter og emballage mere genanvendelige og genbrugelige. 

Jeg har hørt dårlige ting om blegning. Bliver Essity-produkter bleget?

Ingen materialer i Essitys hygiejneprodukter bliver bleget med klorgas (elementært klor). Det er sikkert klor, du har hørt om. 

De blegemetoder, som vi accepterer (til vores cellulosemasse og viskosefibre), er ECR-metoden (elementært klorfri) og TCF-metoden (totalt klorfri), der af det europæiske industriudledningsdirektiv anses for at være de bedste metoder, der er tilgængelige. Begge metoder har en lav miljømæssig indvirkning, da de er baserede på moderne og effektive processer og kan bruge effektiv spildevandsbehandling. Derudover er begge også sikre med hensyn til ethvert spor af uønskede kemikalier.

Jeg bekymret for overforbruget af plastik. Hvad gør Essity for at reducere brug af plastik?

Det er vi også bekymrede over, og derfor bruger vi kun plastik i vores produkter og emballage, hvor det er nødvendigt for at garantere, at produkterne ikke alene er rene, men også sikre at bruge og opfylder de hygiejniske formål, som de er fremstillede til. Derudover finder vi hele tiden nye måder at bruge mindre og mindre materiale i vores produkter, herunder plastik, mens vi også øger vores brug af fornyelige og genbrugsplast. Et eksempel på dette er vores optimerede brug af stretchfolie, hvilket har gjort det muligt for os at reducere brugen af plastik hos vores europæiske papirfaciliteter. 

Essity er et aktivt medlem af Ellen MacArthur Foundations plastinitiativ “New Plastic Economy”. Vores mål er at opnå 100% genbrugelighed af al vores emballage, og vi har allerede forpligtet os til det ambitiøse mål at fremstille 85% af vores emballage af fornyeligt eller genbrugeligt materiale inden 2025.

Hvad er jeres plastikflasker lavet af? Indeholder de bisfenol A?

Vores plastikflasker er lavet af polyethylen i flere forskellige grader (både flasker, pumpe, ventil og hætte). I Essitys globale leverandørstandard er der et forbud mod at tilføje bisfenol A bevidst i nogen af vores råmaterialer, og vi tilføjer det ikke under fremstillingsprocessen. Så nej – bisfenol A er ikke noget, du skal bekymre dig om i vores flasker.

Skal jeg være bekymret for bisfenol A i Essitys absorberende hygiejneprodukter (det vil sige bind, tamponer, trusseindlæg og menstruationstrusser)?

Der er ingen grund til at bekymre sig om bisfenol A i vores produkter. Vores globale leverandørstandard siger specifikt, at dette kemikalie ikke bevidst må tilføjes nogen af vores råmaterialer. Det bruges heller ikke under fremstillingsprocessen af vores absorberende hygiejneprodukter (det vil sige bind, tamponer, trusseindlæg og menstruationstrusser).

Takket være et etableret program af kemisk analyse af råmaterialer til vores inkontinens, baby og kvindelige absorberende produkter kan vi selvsikkert erklære, at potentielle spor, når de er påviselige, er meget lave – langt under enhver sikkerheds- eller regulatorisk niveau.

Jeg forsøger at være opmærksom på skjult formaldehyd i hverdagsprodukter. Indeholder Essitys produkter formaldehyd?

Her hos Essity tilføjer vi aldrig bevidst farlige stoffer i vores produkter, og det omfatter naturligvis formaldehyd, da det er et absolut krav for os at gøre vores produkter sikre at bruge. Det findes nogle gange sporniveauer i råmaterialer eller i de behandlingskemikalier, vi bruger, men når de opfanges, er de knap nok over påvisningsgrænsen, så der er ikke grund til bekymring.

Indeholder intimvask fra Libresse nogen farlige kemikalier?

Kun godkendte ingredienser er tilladt i vores produkter, og vi har strenge processer på plads for at sørge for, at vores produkter er sikre at bruge for vores millioner af kunder. Vi har valgt alle ingredienserne med stor omhu, og hver af vores intimvaske fra Libresse er blevet testet under gynækologisk kontrol. Vi er helt overbeviste om, at de er sikre til deres tilsigtede brug. 

Jeg er bekymret for indvirkningen af phtalater på min families og min egen sundhed. Er der phtalater i Essitys produkter?

Phtalater er en gruppe af kemikalier, der kan forstyrre dine normale hormonfunktioner og er bredt klassificeret som hormonforstyrrende stoffer.  

Hos Essity tilføjer vi aldrig bevidst phtalater i vores absorberende hygiejneprodukter (det vil sige bind, tamponer, trusseindlæg og menstruationstrusser). Men som med andre uønskede kemikalier finder vi nogle gange sporniveauer i de råmaterialer, vi bruger. Når det sker, er niveauerne så små, at de knap nok kan opfanges – langt under de niveauer, der anses som sikre.

Jeg er bekymret for, om Essity-produkter indeholder dioxiner. Skal jeg være det?
Nej, du skal ikke være bekymret. Ingen af de materialer, der bruges i Essity-produkter er blegede med klorgas (elementær klor) – den blegemetode, der skaber dioxiner. 
 
Påvisningsgrænserne i den kemiske analyse, som vi udfører på Essitys absorberende hygiejneprodukter (det vil sige bind, tamponer, trusseindlæg og menstruationstrusser), er ekstremt lave. De niveauer af dioxiner, som vi opfanger, er enten under eller lige over disse grænser – det samme som kan findes naturligt i miljøet og langt under de regulerede grænser. 
 
Kort sagt: Vi går aldrig på kompromis med vores produkters sikkerhed.
Kan jeg virkelig være sikker på, at Essity-produkter ikke indeholder nogen kemikalier, vi ved kan fremkalde kræft?
Der er ingen tilsatte kemikalier i nogen Essity-produkter, der er skadelige for brugerne, eller som endda kan fremkalde kræft. Det er vigtigt at forstå, at der findes kemikalier rundt omkring os, og at nogen af dem derfor kan findes i små mængder i vores materialer og produkter. Men disse små mængder er mikroskopiske og absolut sikre.
 
Vores globale leverandørstandard, der sætter de standarder, som vores leverandører skal leve op til, forbyder højt og tydeligt tiltænkt brug af kendte kræftfremkaldende stoffer (= som kan forårsage kræft) og mutationsfremmende kemikalier (= som kan forårsage mutationer) i de råmaterialer, der anvendes i vores produkter. Vi bruger dem heller ikke i vores produktionsprocesser.
 
Du kan være 100% sikker på, at vores produkter ikke indeholder kræftfremkaldende stoffer i mængder, der blot tæt på at være farlige. 
Indeholder Essitys absorberende hygiejneprodukter (det vil sige bind, tamponer, trusseindlæg og menstruationstrusser) parfume eller nogen specifikke parfumekomponenter?
I Danmark er ingen af vores bind og trusseindlæg tilsat parfume. I andre lande, er produkterne tilsat parfume. Vi udvælger og vurderer omhyggeligt parfumerne i disse produkter for at sørge for, at de er sikre til deres tiltænkte anvendelse. Når der anvendes parfume, siger vi det højt og tydeligt på vores emballage med termer som “indeholder parfume” eller “med duft”. 
Er der nogen konserveringsmidler i absorberende hygiejneprodukter (det vil sige bind, tamponer, trusseindlæg og menstruationstrusser)?
Altså, absorberende hygiejneprodukter (det vil sige bind, tamponer, trusseindlæg og menstruationstrusser) kræver ikke rigtig nogen konservering, så nej, ikke til det formål. 
 
Kun når et produkt skal have specifikke egenskaber, såsom at forhindre lugt eller besidde en antimikrobiel effekt, tilføjer vi bevidst stoffer med en biocidal effekt til det formål. Du vil kunne genkende disse produkter på deres mærkning.
 
Nogle af de tilsætningsstoffer og produktionskemikalier indeholder konserveringsmidler, og derfor er der nogle gange spor efter dem i produkterne. Men som med andre sporbare elementer er mængderne ekstremt små og ikke noget at bekymre sig om.
Indeholder Essitys absorberende hygiejneprodukter (det vil sige bind, tamponer, trusseindlæg og menstruationstrusser) azofarvestoffer?
Ligesom parabener er det ikke alle azofarvestoffer, der er slemme. Nogle azofarvestoffer kan nedbrydes og frigive kræftfremkaldende aromatiske aminer. Vi følger EU’s REACH-kemikalieforordning (Bilag XVII) og tillader ikke disse potentielt kræftfremkaldende azofarvestoffer i vores produkter. 
 
Vi bruger nogle gange andre, ufarlige azofarvestoffer til specifik brug, men kun efter at have omhyggeligt vurderet og godkendt det i vores team for produktsikkerhed.
Bruger I optiske blegemidler i Essitys hygiejneprodukter?
Vi bruger nogle gange optiske blegemidler til lim, der anvendes på specifikke materialer som elastik for at opfange den aktuelle position af komponenter under samling af produktet. Denne lim er altid underlagt godkendelse af produktsikkerhed.
 
Spor af optiske blegemidler kan muligvis blive introduceret gennem genbrugsfibre, der anvendes i papirprodukter. Essity bruger ikke bevidst optiske blegemidler i fremstillingsprocessen af papir med meget få tekniske undtagelser, hvor der kun anvendes optiske blegemidler, der er godkendt til kontakt med fødevarer.
Tester I på dyr?
Essity handle om beskyttelse – af mennesker og planeten. Det omfatter også dyr. 
 
Vi støtter ikke dyreforsøg, og vi forpligter os til at reducerer det til at absolut minimum. Vi tester aldrig vores produkter på dyr, men mindre vi er absolut pålagt at gøre det under lov. 
 
Er der nogen allergifremkaldende stoffer til stede i Essitys produkter?
I vores produkter er der ingen stoffer til stede, der er klassificeret som allergifremkaldende (med H317-mærkat) eller som er generelt anerkendt som allergifremkaldende, med undtagelse af parfume, konserveringsmidler og meget få specifikke ingredienser i lave koncentrationer, der grundigt vurderes. 
 
For produkter, der indeholder duft, som nogle varianter af intimvask og intimservietter, sørger vi for at sige det højt og tydeligt på vores emballage med termer som “indeholder parfume” eller “med duft”. Vi udvælger og vurderer omhyggeligt parfumerne i disse produkter for at sørge for, at de er sikre til deres tiltænkte anvendelse.
Bruger I stoffer, der stammer fra dyr, i Essitys hygiejneprodukter?
I princippet nej. Vores hygiejneprodukter har ikke noget indhold, der kommer direkte fra dyr. Det ville være imod den beskytter-ånd, der er kernen i alt, hvad vi gør. Vi udfører heller ikke dyreforsøg på vores produkter, medmindre loven pålægger os at gøre det. 
 
På den anden side er forsyningskæden for vores produkter kompleks, og selvom vi mener, at risikoen er lille, kan vi ikke absolut garantere, at andre i vores forsyningskæde ikke er kommet i kontakt med dyrebaserede materialer. 
Er Essity-produkterne veganske?

Vores produkter indeholder i princippet ikke stoffer, der kommer direkte fra dyr. Vi kan dog ikke rigtig erklære, at vores produkter er “veganske”. Det skyldes, at forsyningskæden for vores produkter er kompleks, og vi kan ikke garantere, at andre længere oppe i kæden ikke er kommet i kontakt med dyrebaserede materialer.

Jeg er bekymret for, hvor almindelige genetisk modificerede organismer (GMO’er) er blevet. Bruger Essity genetisk modificeret fibermasse i deres produkter?
Vi deler din bekymring og i princippet er svaret nej. Vi bruger ikke træfibre fra genetisk modificerede træer. 
 
Desuden tillader de to internationale skovprogrammer FSC (Forest Stewardship Council) og Programme for Endorsement og Forest Certification (PEFC) i øjeblikket ikke brugen af GMO’er i skovbrug. Og Essity bruger faktisk kun friske fibre, der er certificerede enten af FSC eller PEFC.
Hvad er Essitys holdning til genetisk modificerede organismer (GMO’er)?
Hos Essity anerkender vi de eksisterende langsigtede usikkerheder vedrørende miljø- og sundhedsrisici ved brugen af genetisk modificerede organismer (GMO'er). Det er derfor, vi tager en forsigtig tilgang til at bruge materialer, der stammer fra GMO'er.
 
Se Essitys holdning til GMO, hvis du vil vide mere.