Hej jeg er en kvinde på 20 år der oplever at sove dårligt op til min menstruation. Ved i hvad det kan skyldes? Jeg oplever at jeg sover uroligt, jeg vågen flere gange om natten, samt at jeg har mareridt.

Kære du,

Du er ikke alene med oplevelsen af at din søvn påvirker din menstruation - der oplever andre kvinder også. PMS (præmenstruel syndrom) er ofte årsagen til dette. Det er ikke farligt men blot et udtryk for en masse symptomer, som kvinder kan opleve i forbindelse med deres menstruation, og mange kvinder kan nikke genkendende til PMS. Det er altså helt normalt at kroppen "forstyrres" ved menstruation.

Årsagen til dette kan være mange, men hovedsageligt skyldes det de hormoner, der udskilles ved menstruation, både før og under. Når kroppen udsættes for de hormoner, så kan det påvirke èn både psykisk og fysisk. Det psykiske kan bl.a. være søvnproblemer, tristhed eller koncentrationsbesvær. De fysiske kan være oppustethed, hovedpine og ømme bryster - og alt er helt almindeligt at opleve. Jeg håber at svaret kunne give dig en lille forklaring på det hele.

De bedste hilsner
Majbritt og Henriette