Kære du,
Tak fordi du skriver om din bekymring her i brevkassen. Der er mange forskellige ting der kan påvirke menstruationen, bl.a. stress, søvn og sygdom. Derfor kan der være en helt naturlig forklaring på, at du ikke har haft din menstruation i en periode. Menstruationscyklussen finder ofte tilbage i sin rytme igen når kroppen har det godt, dette kan tage noget tid.
Når man er i sine teenageår er det også almindeligt at menstruationen ikke er helt regelmæssig - det kan derfor også spille ind.
Det er dog ikke rart at gå og bekymre sig og nogle gange kan det hjælpe at snakke med en professionel for at lette lidt på tankerne. Måske du kunne have lyst til at kontakte din læge og fortælle om din bekymring?
De bedste hilsner
Majbritt og Henriette