Kære du,
Tillykke med din menstruation. Det er ikke alle som oplever kramper eller andre symptomer på menstruation - så det er ganske normalt. Mængden af blod kan også variere fra pige til pige, og også ændre sig med tiden. Jeg bliver lidt nysgerrig på hvorfor du ikke har talt med din mor om det? Du skal vide at det er helt normalt at have menstruation og det er noget af det mest naturlige i verden. Din mor har det også selv eller i hvert fald selv haft det. Jeg kunne forestille mig at det kan være svært at sige det til sine forældre, men du skal huske på at det er helt okay.
Din mor vil også kunne hjælpe dig med de spørgsmål du kan have eller give dig gode råd. Det er dog helt almindeligt, hvis du lige skal tage tilløb til at fortælle hende det, da det kan føles meget personligt! Vi håber du får mod til at sige det til din mor og er sikker på at du vil få en god oplevelse, når du siger det til hende. En ide er at du åbner for snakken med at spørger til hendes oplevelse med at få sin menstruaiton, da hun var ung. Så behøver det ikke handle om dig og være så personligt.
De bedste hilsner
Henriette og Majbritt